Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - a + b + c: Stores Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
806
Stores Sagen.
jeg vil kunne angive Navnene paa henved en halv Snes. Disse Selskaber
var nemlig efter Datidens Love ikke „aldeles ulovlige*, men da de ikke
var optagne imellem de Foreninger, som efter Parlamentslov ved
Registrering (enrolment, registration) erhvervede Egenskab af juridiske
Personer, kunde de ikke klage som saadanne, og Medlemmerne betragtedes
efter common law som Kompagnoner, der i Tilfælde af Bedrageri maatte
sagsøge hinanden ved Court of Chancery, som er en overordentlig
bekostelig Sag. Den engelske Begering har ingen Sinde forfulgt disse
Selskaber, og der er ingen Arbejdere komne i Tugthuset for deres
Medlemskab. De 6 Dorchesterarbejdere — som jeg meget vel kender,
hvorfor jeg skrev et Spørgsmaalstegn ved Devonshire — var Forbrydere,
hvis Benaadning de londonske Fagforeninger ved en stor Procession tü
Lord Melbourne den 21. April 1834 forgæves søgte at udvirke. Der
udkom ikke nogen Lov om Friendly Societies i 1836; „the frugal
investment clauseu findes altsaa ikke heller i den; men den findes i en Lov
af 1846, af hvilken simple Grund „Rochdale Pioneersu ikke i 1844 kunde
etableres under denne Lov og Foreningens Stiftere derved undgaa
Tugthuset. Loven af 1846 gav ikke Friendly Societies (Hjælpeforeninger) Ret
til at eksistere, thi allerede i forrige Aarhundrede kunde de endog
registreres og nød ganske særlig Beskyttelse fra Lovgivningsmagten.
„Rochdales" Medlemmer manglede ikke Dispositionsret over deres egne
Midler; dersom de ikke havde haft den, havde de jo netop maattet
henlægge Kapitaler i Stedet for at udbetale Bonus, og Slutningsbemærkningen
om, at man „derfor" vedblev med at fordele Fortjenesten i Forhold t3
Indkøbene, og at „derved" denne Form fik Hævd, er i den Grad
misvisende, at Sandheden tværtimod er den, at Rochdale netop er bleven
verdensberømt, fordi det grundlagde den nuværende Kooperation ved det
ny System for Fordelingen i Forhold til Forbrug, en Fordeling, som de
28 Vævere fandt den retfærdigste i Betragtning af, at deres Familier
og derfor deres Forbrug var af forskellig Størrelse, medens deres
kontante Indskud — Andelen — var lige stor — altsaa i bestemt
Modsætning til saavel de Owenske Storer som til Aktiestorer og ingenlunde som
en Overgang til disse sidste, der er en Udvikling af Detailhandlen.
Hvis man nu vil foretage de nødvendige Rettelser i Hr. Vetts
ovenstaaende Fremstilling, vil man se, hvormeget der er blevet tilbage
som rigtigt; men jeg tilstaar, at for mig kunde endog mange Fejl have
faaet Lov til at gaa upaatalte hen, hvis jeg blot havde øjnet en
Antydning af Forstaaelse for defi mægtige kooperative Bevægelses Oprindelse,
Forløb og Hendøen i de 30 Aar i England, knyttet til R. Owens Navn,
som Hr. Vett end ikke nævner i sin Bog.
Hr. Vett er dristig, naar han spørger mig, hvem jeg har udnævnt
til „Kooperationens Historieskriver", thi ingen, som holder Foredrag eller
skriver om Kooperation, bør dog være uvidende om, at Kooperationens
Historieskriver er den Mand, som har skrevet det berømte, 900 Siders
Værk „History of Cooperation", G. J. H oly o ake. Ved Siden af selve
Lovene med Kommentarer og Parlamentsberetningerne kan der jo ikke
nævnes noget Kildeskrift af tilnærmelsesvis saa høj Rang. At Hr. Vett
hverken havde læst Lovene, Parlamentsberetningerne eller Holyoake kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
