Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Niels Møller: Kalypsos Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalypsos 0.
langsynt ser sig viden om og springer
let til Maalets Rand; men halvvejs brast
Verdens Herres. Hvor hans stive Finger
drog et Fjæld, den klare Form, han aner,
brudt og glemt forvirres; Dalens Vang
bugtes skævt og blindt. Som Græs mod Graner
staar hans Kunst og Kløgt mod vor, som Mørke
staar mod Solens Lys og Skrig mod Sang!
Fremfor os kun ét han har: sin Styrke,
Kraft som Hval og Is og Storm; han bygger
slet, men vandt, til Bod for Viddets Brist,
Hang og Evne til at slaa i Stykker.
Dog fra Rovdyrsvælden rap sig bjærger
stundum Mande-Viljens vævre List;
mod hans Daarskab ingens Vid sig værger.
Vår dig; styr som mellem Brod paa Klipper
Tankens Fartøj; nytt, hvad du erfor:
tit du møder Dis, og Sansen glipper;
da, naar Sjælen spejder frem i Taagen,
maa den, tvungen, drage Tankens Snor
rent og ret, forstandig, vis og vaagen,
har ej Skævsind til at spaa den gale
slingre Vej, han graver, Jordens Gud;
hvem kan vide, hvor den viltre Svale
slaar sin Krysgangs Stier? Derfor strømmer
mod os Kval fra ham, hvis Lov er Brudd,
Verdens vilde, feber-syge Drømmer;
derfor harmes hver, hvis Hjerte Loven
bredfuldt fylder, de, der venter trygt
Agt for Tankens Helligdom fra oven,
Aandens Kæmpers Æt, de faa, de sjældne, —
ej den Flok, hvem døsig Drift og Frygt
gav lidt Liv, der kun formaar at skelne
Bugens Trang og dumpe Sansers Stemme,
blot kan kløve Ved og løfte Sten —
de har kun hos Dyr og Guder hjemme.
Længst fra dem er lifligst. Heller fjæle
Løv i Skoven mine brune Ben,
før mit Navn faar Liv af deres Mæle!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
