Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838
En svensk Statsmands Erindringer.
Søhistorie, men opdroges hos sin Onkel, Provst (senere Biskop og
Erkebiskop) Rosenstein, hvor hun voksede op i naturlig Frihed,
gik klædt som Dreng indtil sit femtende Aar, kunde tre Bøger af
Euklid, førend hun kunde læse rent, og af fremmede Sprog først
læste Latin. Sønnen roser hende som „det bedste Menneske, han
har kendt*, og hun har passet godt til at dæmpe og berolige sin
let bevægelige Ægtefælle, baade naar de finansielle Sorger nedtrykte
hans glade Sind, og naar hans Optimisme gav sig Udslag i
jublende Lystighed og fantastiske Fremtidsplaner.
Opdragelsen i dette Hjem var ejendommelig. Stor
Tarvelighed og streng militær Disciplin gik igennem det hele, alt
foretoges efter Klokkeslet, baade Læsning, Leg og Spisning. Om
Morgenen sad alle Børnene ved Bordet lidt før den bestemte Tid.
havde hældt Mælk i deres Tallerkener og brækket det haarde
Knækkebrød i Stykker, men ingen vovede at røre ved denne
tarvelige Davre, førend ved Klokkeslaget alle Skeer paa en Gang
førtes til Munden. Børnene kendte ikke til Kaffe eller Te og fik
ikke Sukker til Maden; en fremmed*Gæst havde en Dag, fortæller
Forf., givet ham Sukker paa noget Tykmælk, og dette smagte saa
oerhørdt godt, at han dristede sig til at bede derom senere, og da
det afsloges, lagde han for fuldt Alvor Planer til at rømme bort
til en eller anden Lyksalighedens 0, hvor alle Børn fik Sukker
paa deres Tykmælk. Klæder gik i Arv fra de ældre til de yngre,
og blev de alt for medtagne, sattes der Lapper af sort Skind paa
de mest slidte Steder; til Gengæld kunde Børnene tumle sig i disse
Klæder, som de vilde, naar kun Søndagstøjet holdtes i Ære. Et
helt System af Love, ikke nedskrevne, men sukcessivt udviklede og
bevarede i Traditionen, foreskrev, hvad der var tilladt og hvad
forbudt, og hvilke Privilegier hvert nyt Aar medførte, indtil
Femtenaars-alderen gjorde Barnet til voksen, og gav Regler for den indbyrdes
Disciplin. For hver udtrukken Tand gaves en Otteskilling, paa
Fødsels- og Markedsdage en Tolvskilling; at kunne læse rent og
skrive sit Navn indbragte en Rigsdaler; naar Drengene kom i
Skole, fik de hele tolv Skilling om Maaneden i Lommepenge. Det
var tilladt at græde sagte, men lydelig Tuden var henvist til et
enkelt Værelse. I Salen maatte Børnene ikke komme, undtagen
naar der var Musik — Faderen var selv meget musikalsk og
samlede jævnligt en Kres af Musikere og Dilettanter om sig — og saa
var det dem forbudt at sidde ned, de skulde staa ved Døren. Kærtegn
forekom næsten aldrig efter de spædeste Aar, Børnene sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
