Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841 En svensk Statsmands Erindringer.
Justitsminister aldrig underkastet sig. Under Upsalalivet forefaldt
en Udenlandsrejse gennem Tyskland, hvortil Faderen havde indbudt
ham og en ældre Broder med det Vilkaar, at den ikke maatte
koste over 600 Kr. for hver, hvorfor en stor Del af Vejen
tilbagelagdes til Fods. Denne første Rejse i fremmede Lande, der længe
blev den eneste, efterlod dybe og varige Indtryk i det modtagelige
unge Sind.
Med de afsluttede Universitetseksamener ophørte Hjælpen
hjemme fra, og den unge Mand var fra nu af henvist alene til
egne Kræfter. I den Embedsbane, til hvis højeste Trin han skulde
stige, maatte han begynde paa allernederste Trin, og selv denne
Begyndelse var vanskelig nok. Unge Kandidater kunde uden stort
Besvær faa Ansættelse som knngliga sekreterare i et eller andet
Ministerium (ämbetsverk), men deres hele Løn bestod i Vederlag
far to Lispund Tællelys, eller c. 20 Kr. om Aaret, og da disse
„Tællepenge* gerne anvendtes til et lystigt Kalas sidst paa Aaret,
blev der slet intet tilovers, end ikke for dem, som var heldige
nok til at have Tællelys paa flere Steder. Den første Ansættelse
var 1841 som midlertidig Kancellist paa Ridderhuset, for hvilken
der ydedes hele 3 Rdl. Banko (4 Kr. 50 Øre) om Dagen, og senere
lærte han sig Stenografi, hvorved han steg til Notarie med noget
over 6 Kr. om Dagen, men det var streng Tjeneste, thi der var
i alt kun fire saadanne Stenografer, som skiftedes to og to. Omtalen
heraf giver Anledning til interessante Skildringer af Ridderhuset,
som det den Gang var. Enhver, som var Hoved (Caput) for en
adelig Slægt, havde Ret til at møde og stemme i Adelshuset og
havde kun at udtage sin pollett, som det hed; men denne Stemmeret
kunde ogsaa overdrages til en anden Adelsmand, den var Genstand
for Køb og Salg, og det hændte, at selv en Caput købte sig en
fornemmere Slægts pollett for derved at faa en priviligeret Plads i
Salen og i Udvalg. Hele Forsamlingen talte saaledes flere Hundrede
Medlemmer, men ofte var der kun en halv Snes til Stede, og kun
ved vigtige Afstemninger — der skete ved dobbelt Oplæsning af
Navnene og kunde medtage indtil halvanden Time hver —
indkaldtes de fraværende, tit fra Baller og Middage. Landtmarskalkm,
Husets Præsident — det var den Gang de konservatives dygtige
Fører Hartmansdorff — kom kørende i fin Ekvipage (sjuglasvagn)
og i fuld Uniform, der paraderede en Æresvagt, men ellers var
det hele simpelt nok. Salen var stor, kunde ikke opvarmes, der
fandtes kun haarde Træbænke uden Rygstød, hvorfor Medlemmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
