Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
849 En svensk Statsmands Erindringer.
i Maj 1861 fulgte Kongen til Christiania. Han gjorde Visiter
overalt uden at blive modtagen, men flk pligtskyldige Kontrabesøg,
dog altid af to ad Gangen, ret som om den ene skulde vaage
over, at den anden ikke opgav noget af Norges Ret; kun den
gamle fhv. Statsraad Vogt kom alene, sagde sin egen Mening og
ytrede sit Haab om, at den Dag maaske vilde komme, da man
ikke misbilligede de Geers Optræden imod Norge. Ved en Souper
paa Slottet bemærkede han, at naar han nærmede sig en Gruppe,
splittedes den hurtigt ad, saa at han stod ene midt paa Gulvet,
og han maatte tage sin Tilflugt til Damerne, som var mindre
rædde for at tale med en svensk Statsminister.
Statholderspørgs-maalet og Revisionsspørgsmaalet gled ind i et roligere Spor, da
efter Birch-Reichenwalds og hans to Kollegers Afgang den ældre
Stang traadte i Spidsen for Norges Styrelse. En af dem, som fra
Begyndelsen ivrigt stræbte efter en Forstaaelse i Unionssagen,
uden at nogen af Rigerne led Skaar i sin Værdighed, var den
norske Statsminister Sibbern, en varm Ven af Foreningen, en
udmærket Diplomat, lige saa indsigtsfuld og fin som klartseende, og
„hans Forsigtighed var en stundum vel nødvendig Modvægt til
den Gesvindighed, hvormed Manderström altid var parat til at
fatte sin Beslutning."
Paa dette Tidspunkt begynder ogsaa Tanken om
Repræsen-tationsreformen at vokse frem hos ham. Allerede under
Rigsdags-perioden 1857—58 viser sig den første Spire dertil i et sammen
med Carleson udarbejdet Forslag om en Reform af Ridderhuset,
bestaaende i, at Adelen i Stedet for at møde fuldtalligt for alle
Ætterne skulde vælge et vist Antal Repræsentanter; det var for
meget for Ridderskabet og Præstestanden, for lidt for Borger- og
Bondestanden, skønt de sidste to vedtog det, men Sagen faldt
med de to første Stænders Afslag. Imidlertid var de Geer allerede
den Gang kommen til den Overbevisning, at en
Repræsentations-reform var absolut nødvendig, og Tanken modnedes snart til
Handling. Efter nogle Samtaler med Kongen afgav han i Juli
1861 en Erklæring, som i almindelige Træk angav Reformens
Karakter, og saa bestemt jpr han allerede i denne Sag, at han
betegnede det som sit væsentligste Maal at arbejde for den og
søge at forberede dens Gennemførelse, og at han sluttede med de
Ord: „Som Følge heraf maa jeg afgive mit Embede, saafremt
Regeringen ikke vil lægge sin moralske Vægt i Vægtskaalen til
Fordel for Reformen og ikke er beredt til at handle, saa snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
