Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
859 En svensk Statsmands Erindringer.
Kongen om denne ny Fællesforfatning udtalte Haabet om, at den
engang maatte komme til at bære hele det danske Riges
konstitutionelle Liv — jeg tror at kunne spore Orla Lehmann i denne
Vending — men denne Henvisning til en mulig Fremtid kunde
umuligt blive afgørende for den da foreliggende Situation.
Var dette Paaskud slet, saa var det, der hentedes fra
Tilbagekaldelsen af Patentet af 30 Marts, endnu slettere. Selv
om denne Tilbagekaldelse maatte være sket uden Forstaaelse eller
Forhandling med den svenske Regering, hvad ikke vides, saa er
det dog ganske klart, at den ikke i mindste Maade kunde influere
paa Sverig-Norges Stilling. De tyske Magter kunde med en vis
Føje sige, at Tilbagekaldelsen var betydningsløs i Forhold til dem,
efter at November-Forfatningen havde givet det logiske Komplement
til Patentet og yderligere fastslaaet dansk-slesvigske Tilstande,
som de bekæmpede og ikke vilde taale. Men for Sverig, som
altid og med et Eftertryk, der ikke" betænkte Danmarks ved
Londonertraktaten af 1852 overtagne Forpligtelse til at bevare
Monarkiets Integritet, havde forlangt Holsten skudt ud af enhver
Tanke om Allianée, maatte det være særdeles velkomment, at det
rent negative i Marts-Patentet nu var afløst af det positive i
No vember-For fa tn in gen.
I Virkeligheden anerkender de Geer selv det tomme og
ufyldestgørende i disse Udflugter: „Formelt lod Manderströms
Fremgangsmaade sig forsvare, og hans Depecher var saa vel
skrevne, at man næppe mærkede nogen Forandring i hans
Opfattelse^). førend man til sidst opdagede, at al Tale om Traktaten
var forbi. Saa man hen til selve Sagens Kerne, saa havde Sverig
visselig fremdeles lige saa megen Grund til at hjælpe Danmark,
som om dette var blevet overfaldet for Patentet af 30te Marts.
Thi Tysklands virkelige Grund til Krigen var intet andet end
Erobringslyst, og alle andre Foregivender var kun Paaskud.
Men Manderströms Stilling havde vanskeligt kunnet reddes,
dersom Tyskland ikke havde faaet et andet Paaskud end dette
Patent." Af en „anstændig Retræte" at være synes denne at
være temmelig uanstændig. Manderströms politiske Ære havde
været renere, om han, da han saa, at hans Kolleger, hvem Kongen
ikke kunde afskedige, fordi de var Bærere af
Repræsentations-reformen, var bestemte Modstandere af den Alliance, til hvilken
han var bound by honour, havde afgivet sin Portefeuille. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
