Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
868 En svensk Statsmands Erindringer.
dette, og hertil skal det især have bidraget, at Oskar Dickson
havde overbevist ham om den almindelige Stemning i Landet, og
at Tornérhjelm havde vist ham et Brev fra Blixen-Finecke, hvori
denne havde erklæret, at hvis Forslaget faldt, var al Tanke om
Skandinavisme dermed forbi. Debatten afkortedes den sidste Dag,
for at Afstemningen kunde foregaa inden Mørkets Frembrud, da
man frygtede for Optøjer og Vold imod Medlemmerne, hvis
Reformen forkastedes, hvorfor der ogsaa var holdt Militær i Beredskab.
Resultatet blev, at der svaredes 361 Ja imod 294 Nej, altsaa et
Flertal af 67 for Forslaget, hvorefter man skiltes roligt ad, hver
til sit. Gejstligheden fulgte nødtvungent efter, den vilde ikke
udsætte sig for at staa imod alene. Bagefter kom i et Plenum
„Reservanterne,* som var mange, blandt dem særligt Henning
Hamilton, men i selve Sagen gjorde dette ingen Forandring.
Forslaget kunde straks have faaet kongelig Sanktion, men dette
vilde have forstyrret Rigsdagens ordinære Arbejder, og saa gjorde
man det politiske og parlamentariske Kunststykke at lade de
dødsdømte fire Stænder leve Sessionen ud, og først da tilkendegav
Rigets Stænder paa Rigssalen Kongen deres Stamtykke til den
vigtige Lov, som derpaa modtog kongelig Stadfæstelse.
Sejren var vunden, men de Geer siger selv, at den ikke
hos ham vakte nogen Sejrsglæde. Han følte dybt, at han havde
mistet mange politiske Venner, voldet mange personlige Venner
stor Sorg, fert et dræbende Stød imod den Stand, han selv
tilhørte, og de mange mørke Spaadomme undlod ikke at gøre et
uhyggeligt Indtryk paa ham. Siden har han derimod aldrig tvivlet
paa, at det var til Sverigs Lykke, at Forslaget gik igennem, og
han gør den rigtige Bemærkning, at dette mindst fra den konservative
Side burde miskendes. Reformen var uundgaaelig; var den bleven
udsat, vilde den kun have aabnet Sluserne for en langt stærkere
demokratisk Strøm; nu kom den i rette Tid, og den liberale
Indrømmelse afværgede voldsomme Brud med Fortiden. De
forfærdelige Følger, som Modstanderne spaaede, har ikke vist sig.
Det aristokratiske Element er ikke fortrængt fra Rigsdag og
Regering, men vel skudt noget tilbage, og Borgerstanden er kommen
mere i Forgrunden. Gejstligheden er forsvunden, men dens Ret
til at optræde som særlig politisk Stand vil næppe nu til Dags blive
anerkendt af nogen. Det er sandt, at Bønderne flk en forøget
Magt i Staten, men den svenske Bondestand har Aarhundreder
Tradition som deltagende i Lovgivnings- og Bevillingsmyndigheden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
