Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
871 En svensk Statsmands Erindringer.
glemte sin Næse — han snuste lige saa stærkt som C. J. Malmsten
og af en finere Tobak end dennes, som ha^i kun værdsatte til
„seks Styver Skæppen* — og lod en brunlig Draabe falde paa
Bladet, hvor den endnu sidder. Lige saa fin og elegant han var i
sin Stil, lige saa ugenert, for ikke at sige sjusket var han i sin
Person, sin Paryk og sin Klædedragt; engang fremtog han i
Statsraadet sit store Silkelommetørklæde og røbede et stort Hul i
dett men undskyldte sig med: „Jeg siger ligesom den gamle
Sproglærer i Upsala: jeg har to saadanne og tre, som er ringere.®
Hans Efterfølger blev Grev Carl Wachtmeister, dengang Minister
i København efter Hamiltons Afgang, en Original, men en dygtig
Diplomat og grundhæderlig. Ogsaa en ny „Civilminister11
(Indenrigsminister) maatte findes, da ligeledes Lagerstråle krænket traadte
tilbage; det blev Adlercreutz, senere Justitsminister og derefter
Landshøvding i Malmø.
Til Carl XV var de Geers Forhold af en egen Art. Kongen
havde Respekt for ham, bøjede sig for ham, men havde ingen
Sympati for ham, frygtede ham vel endog. De Geer finder dette
ganske naturligt og fremsætter endog den Paradoks, at en
konstitutionel Konge altid er tilbøjelig til i sine ansvarlige Raadgivere
snarere at se Fjender end Venner. Til den intime og upolitiske
Hofkres — „Bildten, Schildten og Pilten,* o: Gillis Bildt, Bengt
Schildt og den unge Gyllenram — hørte ingen af Ministrene.
Et højst uheldigt Element blandt Kongens Yndlinger var den
forløbne Ægypter Demirgian, hvem han kalder Kongens „onde Aand*;
han var kommen til Stockholm med nogle Heste fra Khediven,
blev paa en ganske uregelmæssig Maade gjort til svensk Borger,
fik i Sverig en Skilsmissedom fra hans intet anende Hustru i
Kairo og gjorde der stor Skandale; alligevel holdt Kongen paa
ham, udnævnte ham til Staldmester og sendte ham i forskellige,
ikke uvigtige Missioner; paa en af disse hængte han Vasaordenens
Storkors paa Khedivens Moder og vendte saa lyem, ligesom den
gamle Diplomat i den franske Farce, med en Bunke
Medjidie-Ordener, som han forgæves tilbød Ministrene. Baade denne og
adskillige andre Svagheder var Kong Carl saa langt fra at skjule,
at han tværtimod næsten ostentativt viste dem frem, men alligevel
holdt Folk af ham, fordi de mente, at siden han saa frejdig
vedkendte sig disse Skrøbeligheder, havde han ingen skjulte, og fordi
han forstod den Hemmelighed, at til at blive populær er intet
saa hensigtsmæssigt som ikke at efterstræbe Popularitet. En af
59*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
