Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Frederik Vett: Stores Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
946
Stores Sagen.
Naar dernæst et Selskab arbejder paa det Princip, at skaffe sine
Medlemmer Rabat ved Aarets Slutning og derfor fordyrer Varerne ud
over det strengt nødvendige for, som Hr. a+b+c siger, at tvinge sine
Medlemmer til at „spare gennem deres Udgifter14, saa er Risikoen for
Kapitalisten grumme lille, da han faar sin Rente udbetalt eller krediteret
af det opsamlede Beløb, forinden Rabatten udbetales til Kunderne. En
eventuel Nedgang i Selskabets Salg, hvorved de stabüe Omkostninger
procentvis stiger, vil derfor ramme Konsumenten, idet denne faar
mindre Rabat, men ikke Kapitalisten. —
— Ser man til Sammenligning paa de kooperative Stores, der
arbejder paa det saakaldte Londoner-Princip, det, straks at skaffe
Konsumenten Varerne til den billigst mulige Pris, og Kapitalistens Stilling
i disse Selskaber, saa henviser jeg Hr. a+b+c til „Bl&a-Bogen" for 1892.
Han vil i denne finde, at f. Eks. det ofte omtalte „Civil Service Supply
Association"’s Salg gik frem med £ 29,620 i 1891, men at samtidig
dets Avance gik tilbage med £ 4,406. Tabet ved denne Mindrefortjeneste
paa et Aar rammer i et saadant Selskab kun Kapitalisten, Medlemmet
qua „Kapitalist", da det Foreningens Virksomhed bestemmende
Forret-ningshensyn — at holde Kunderne samlede ved at sælge Varerne til
den billigste Dags-Pris — umuliggør et Brud paa Selskabets Princip.
Det daarlige Forretningsaar 1891 med de stadig vigende Priser,
som disse Selskaber har maattet følge, formindskede Indtægterne i saa godt
som alle sydengelske Stores, et Tab som maatte bæres af Selskabernes
Kapitalister1). Jeg fremfører dette, fordi Hr. a + b + c aabenbart kun
ser Fordelen ved Kapitalistens Stilling i disse Foretagender og har
forset sig paa de unægtelig overordentlig smukke Resultater, jeg har
fremført for enkelte af disse Selskaber. Men hvad Hr. a+b + c glemmer,
er at dette Resultat først er opnaaet efter flere Aars Forløb.
Kapitalisten risikerer straks sin Kapital, som altsaa gaar tabt,
dersom det gaar galt, og det er da ikke urimeligt, at han lukrerer, naar
det gaar ekstragodL
Hr. a+b+c forarges ved Tanken om, at „Folk fra Gaden" kan gaa
ind og købe i Londons „Aktiedetailhandeler", men Hr. a+b+c ved jo godt,
at disse kooperative Selskaber ikke tillader Folk at gaa ind „fra Gaden".
De forlanger en Afgift til Dækning af Omkostningerne, da et Selskab
ikke behøver at forhandle Varer paa Londoner-Storernes Princip paa
anden Maade. Men skulde paa den anden Side den Balance, som efter
Sigende har ligget paa Hr. a + b + c’s Bord, da han skrev sin sidste
Artikel, ligge der endnu, saa vil Hr. a+b+c med Lethed kunne
overbevise sig om, at der i nordengelske Stores eksisterer noget, der kaldes
for „nan-members", o: „Folk fra Gaden", som køber Varer i en
nordengelsk Store uden at eje skares, men som derfor faar mindre Rabat
’) Ordet „ Kapitalist14 lyder ret ejendommeligt, naar man erindrer de
Smaa-summer, den enkelte har ofret for at opnaa dette velklingende Navn.
Medens saaledes et Medlem af en nordengelsk Store kan bliver „Medlem*
for 90 Kroner, bliver en af „Civil Service Supply AssociationsÄ 35000
shareholders „Kapitalist* for 9 Kroner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
