Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: En Haandfuld Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 En Haandfuld Vers.
Invalid.
At bære sine Lidelser, alvorligt, resigneret,
at tie om de Timer, man fra Glædens Bankhus stjal —
ja hvem har ikke nu til Dags Resignation proberet,
da snart den halve Verden er et helt Hospital?
Resignation! ... den hæver, som en Tornekrones Blad,
det blege Martyransigt, jo mere Tornen stikker:
nej, bære sine Lidelser og le og være glad —
deri det sande Heltemod hos Invaliden ligger.
Saaledes saa en Liremand forleden jeg ved Hjørnet,
og hele Gadens Ungdom den dansed til hans Spil;
han stod der paa sin Benstump — og han blev ej fortørnet,
men hummed blot sit Træben, da de stødte dertil.
Gud ved, hvornaar han sidst havde smagt et Maaltid Mad —
man syntes se, hvor Tarmene de skreg til Valsens Toner —
da smiled Invaliden! Ja, le og være glad
ved Lidelsen, det overskygger alle Martyrkroner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
