Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - E. Meyer: Møntspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mønts pørgsmaalet.
41
de lyder paa, men de store Masser af Sølvmønt er ligesom en
Lænke om Benet, der forhindrer dem fra at komme ind i bedre
og sundere Møntforhold. Den hindrer dem i at gaa over til en
virkelig fuldt gennemført Guldmøntfod, fordi en Ophævelse af
Sølvets Evne til at bruges som fuldt lovligt Betalingsmiddel og
en dermed følgende Realisation af en stor Del af Sølvet til dets
virkelige Værdi vilde være det samme som Konstateringen af et
Tab for Statskassen paa adskillige hundrede Millioner. Hertil
kommer Faren for Falskmøntneri. Naar det Sølv, der findes i et
Femfrancsstykke koster mindre end 3 Francs, begynder det
selvfølgelig at blive en god Forretning at låve falske Fernfrancsstykker,
der har nøjagtig samme Sølvindhold som de ægte, og derfor,
naar de er gjorte med tilstrækkelig Kunst, ikke han skelnes fra
disse. Faren er naturligvis ogsaa tilstede i Lande som Danmark,
hvor Sølvet kun bruges til Skillemønt, men Fristelsen er ikke saa
stor, da Sølvmønterne kun kan bruges til smaa Betalinger og
Falskneriet altsaa ikke kan drives i stor Stil.
Den mest skæbnesvangre Følge af Sølvets Prisfald og de
store Svingninger i dets Værdi viser sig dog i den indbyrdes
Samhandel mellem Lande med Guldfod og Sølvfod. Dette
illustreres bedst ved Forholdet mellem England og Indien, som
imidlertid paa Grund af den indiske Befolknings ejendommelige
økonomiske Sædvaner er af en ret kompliceret Natur. Det synes
nemlig, som om Sølvets Værdiforhold ikke har bevirket nogen
synderlig Prisstigning af indiske Varer i Indien, saa lidt som af
Arbejdslønnen, og dette kan kun forklares ved den indiske
Befolknings Hang til Ophobning af ædelt Metal og til Masseanvendelse
af Smykker o. 1., saaledes at største Delen af de store Sølvmasser,
der i mange Aar er gaaet fra Europa til Indien er blevne
unddragne fra Cirkulation og enten opsamlede eller forarbejdede til
Smykker. Da imidlertid de engelske Fabrikanter ikke kan staa
sig ved at sælge deres Varer til den gamle Pris i Sølv, efter at
denne kun repræsenterer lidt over halvt saa meget Guld som før,
maa disse Forhold virke som en Hindring for Udførslen til Indien.
Samtidig faar man ganske vist de Varer, der udføres fra Indien
til Europa betydelig billigere end før, og denne Prisnedsættelse for
Varer som Te, Bomuld, Krydderier o. s. v. maa betragtes som en
Gevinst for Europa. Man har som et Tab for Europas
Landbostand særlig fremhævet den ved disse Forhold fremhjulpne
Tiltagen af den indiske Hvedeudførsel. Hertil maa dog bemærkes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
