Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Jacob Vorm-Müller: St. Hansnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St Hansnat
JKom da!"
Han læned sig tilbage mod Stammen af den gamle Grædepilr
under hvis tætte Løvhang de stod. De halvtlukkede Øjne flk et
haardt, næsten strengt Udtryk, og han greb med sin lange, magre
Haand med de store, velpudsede Negle efter hendes blødt rundede
Haandled.
„Kom da!"
„Du mener jo ikke noget med det", svarte hun, halvt
surmulende, halvt bedende, mens hendes Blik tydelig sagde, at hun
allerede havde givet sig over.
Han trak hende til sig og slog Armene om hende.
„Hvad mener jeg ikke noget med? — at jeg synes, du er
sød, og at jeg gerne vil kysse dig?"
„Jo — det mener jeg!" fortsatte han mumlende. Han
trykked hendes lille, buttede Skikkelse op mod sig, saa at han
næsten løftede hende fra Jorden, og strøg sine Læber kærtegnende
lien over hendes.
Hendes Øjne lukkedes, hendes Ryg svajedes ind, hed og
bævende hang hun i hans Arme.
„Lille, søde Agnes!" hvisked han pludselig og knuged hende
saa voldsomt, at Træets Grene rysted, og Bladene slog sammen
med en raslende Lyd.
„Agnes — Fredrik — hvor bliver Dere af — Papa er
kommet — vi skal spise!" lød med ét en stærk, fyldig Kvinderøst
op til dem.
Smidig som en Kat rev Agnes sig løs, glatted lidt paa
Haaret, pressed et Par Gange Hænderne mod de blussende Kinder
og strøg saa ud mellem Grenene.
„Nu kommer vi, Mama!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
