Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Suggestion og Symbol i Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149 Suggestion og Symbol i Digtning.
naturlig ad, naar jeg vil bibringe andre Forestillingen om mig,
ridende paa en hvid Hest? Da Sproget ikke har et særligt Ord
for en saa konkret Forestilling, opløser jeg den i de abstrakte
Bestanddele, som Sproget har Navn for og alle kender, og hvoraf
den konkrete Sammensætning er bygget op; og disse Mursten
giver jeg saa til mine Tilhørere, at de af dem kan bygge
Helhedsbilledet op: „Min Person11 „det at ride" „Hest" „Hvidhed" —
disse Abstrakta, sammenstillede i en vis Orden, giver tilsammen,
hvad jeg vil meddele. — Og i denne Brug af Ordets Kunst er
den franske Litteratur, analytisk og rationel som den er, naaet højest.
I Modsætning dertil har jeg fra middelalderlig og fra
germansk Litteratur hentet Eksempler paa en anden Meddelelsesmaade,
som ikke saaledes ved Analyse udsiger og betegner sit Emne,
men ad en hemmelighedsfuld Vej véd at faa vor Fantasi til selv
at frembringe, hvad den skal, uden at bygge det langsommelig op
for vore Øjne. Man kan kalde denne Meddelelsesmaade indgivende
(suggestiv), vækkende (évocateur), impulsiv, og snart synes den En
at være en indirekte, en Omvej, snart tværtimod en særlig
umiddelbar, en Genvej.
Paa talrige Maader kan man overføre et Indhold uden
direkte at betegne det. Sætningen „det var jo rigtig taknemmeligt
handlet af Peter" kan undertiden tjene til at udtrykke det
modsatte af, hvad den direkte udsiger. TyraDannebod fortæller Kong
Gorm en Fuglefabel, men han udbryder, da han har hørt den:
fMin Søn Knud er visselig død". Naar Fru Heibergs „Erindringer"
sætter Udeladelsesprikker ved en Anekdote om Phister, eller
Brudgommen i „Madame Angots Datter" synger om Brudens Buket,
den han først i Enrum med hende skal løse op, — eller naar
»Socialdemokraten" ender en Beretning om et nyt Overgreb af de
store paa de smaa med den simple Linie: „al Kommentar er
overflødig0____da virker Udeladelsen, Tvetydigheden, den
demonstrative Tavshed — lige saa vel som Ironi eller Fabeliklædning —
suggestivt.
Den snævrere digteriske Suggestion er imidlertid den, der
saa at sige gaar ud paa at gøre Læseren selv til Digter. Det,
som her har forekommet Meddeleren værdifuldt, og som han derfor
vil søge at vække hos andre, det er selve den poetiske, produktive
Inspirerelhedstilstand. Heines Vers giver os blot et Tema at drømme
over og sætter os i samme drømmende Fantasitilstand, som Digteren
har været i, og Francescas Fortælling hos Dante giver vor Fantasi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
