Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193 Den virkelige og den skrevne Forfatning.
maatte de finde sig i Hug og Slag, en Ret, det ikke var muligt
at fravriste Herremændene i Stænderforsamlingen.
Bøndernes personlige Frihed var dernæst ikke uden
betydelige Indskrænkninger. Vel var Stavnsbaandet hævet, men endnu
var dog alle ugifte Bønderkarle, der ikke ejede Hus og Gaard,
tvungne til at tage fast Tjeneste, altsaa ufri, en Ufrihed, det først
tæt henimod 1848 lykkedes at faa begrænset til det 28de Aar.
Hertil kom saa hele den Ufrihed, der fulgte af, at Værnepligten
udelukkende hvilede paa Bondestanden.
Og deres økonomiske Stilling var saaledes, at af 66,500
Bønder de 24,800 var Fæstere, og dette Forhold betragtedes af Godsejerne
som til den Grad i sin Orden, at de i Stænderforsamlingen afviste
Andragender om dets Forbedring som „en Nedværdigelse af
Forsamlingen og en Nedbrydelse af al Ejendomsret". Og i denne
Opfattelse fandt de fuldstændigt Medhold hos Regeringens
Kommissær, Ørsted.
Saa afmægtig var altsaa den Stand, paa hvis Magtstilling
Forfatningsforandringen reelt skulde grundlægges. Del var denne
ufri, ringeagtede Fæstebonde, der paa Juni-Grundlovens Papir
blev stillet op som politisk ligeberettiget med den Jorddrot, der
Dagen før pryglede ham, og den Købstadsborger, der Dagen før
haanede ham. Kan der vel tænkes noget større Fantasibillede
end denne Grundlovs-Figur af Datidens Bonde?
Og saa lidt var denne Forfatningslov vokset ud af nogen
Magtforandring i Samfundsforholdene, at den tværtimod var paa
Trods af disse. Den var blot et Kompendium af abstrakte
statsretlige Principer, gennemvævet med politiske Frihedsdrømme.
Forfatningsbevægelsen i 1848 var først og fremmest en
doktrinær Bevægelse, dens Ophavsmænd og Ordførere Jurister og Poeter.
De tilhørte hverken den ene eller den anden sociale Stand, hvis Magt
de bar frem, men „den latinske Stand", hvis politiske Doktriner de
førte med sig fra Studerekammeret til Rigsforsamlingens Sal. Socialt
og personligt stod de Absolutismens Mænd langt nærmere end den
Bondestand, hvis Mænd de nu paa Papiret erklærede for deres
sociale Fæller. Hvordan den gamle Tids Mænd kendte sig selv
igen i den ny Tids, viser en Fortælling om, at en af det gamle
Regimes Mænd forundret udbrød om Grundlovens ene Ordfører
Hall: Hvorfor vil han dog give sig af med dette absurde
konstitutionelle Væsen, han vilde jo være bleven Geheimestatsminister
ogsaa under Absolutismen? Man maa nemlig erindre, at i et saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
