Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Karl Madsen: Viggo Johansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viggo Johansen.
217
Hvor megen Besvær Gennemførelsen af disse Billeder end har kostet,
er Interessen for dem under Arbejdet ikke flygtet eller blot kølnet,
men snarere vokset; hans Omhu for en træffende Formkarakteristik
af levende eller døde Ting, hans Kærlighed til Penselføringens
Skønhed har været en virkelig Passion. Han nød ogsaa den
Gang med Rette Anseelse for at være den af de unge danske
Malere, der førte den delikateste Pensel.
Nu staar dette Fortrin ikke i synderlig høj Kurs, og han
synes selv undertiden at taksere dets Værd lidt for lavt. Det
lader os i hvert Fald ikke overse de Mangler, som klæber ved
disse Billeder og ved den Periode af dansk Malerkunst, hvor de
hører hen. Farverne er uden Luft og Lys, uden Liv og Glans,
Tonerne uden Finhed, Skyggerne tyndt brune eller blækket
sorte. Iagttagelsen og Studiet af Fænomenets maleriske Skønhed
er endnu sløv, endnu ikke rusket op af den Dvale, i hvilken den
her i Landet ubegribeligt længe fik Lov at ligge.
Men der er andet i disse Billeder, som er værd at bemærke,
end de formelle Fortrin og Mangler. Deres Tale er en meget
stilfærdig Prosa, der kun omhandler Hverdagsliv og ret ofte
dvæler ved Maden, men der er i Prosaen et Gran af Poesi,
dæmpede Ytringer af et meget følelsesrigt Gemyt. De fire smaa
Interiører fra Hornbæk viser os en ualmindelig varm og sand
Medfølelse for det nøjsomme Liv i de fattige Hjem — af de mange
Billeder, dansk Malerkunst har malt af Almuelivet, giver ingen
en mere sympatetisk Opfattelse af Smaakaarsfolk. Det bedste
mellem disse fire Interiørbilleder er det, der har Navnet „Moder
og Søn". „Maaltidet" er lettere malt, smukkere i sin brune
Tone, og det har en bedre Holdning i den simple Anordning; i
.Moder og Søn" er der en urimelig Sammenpakning af
Enkeltheder, en grel Disharmoni mellem den røde Væg og den blaa
Dørkarm, en stødende Ufinhed i Skyggerne; men alle Skavankerne
i det maleriske vejer ikke til mod de to sjælfulde Hoveders
Fortræffelighed. Især er Moderens Hoved en sand Juvel. Der er en
uforglemmelig Karakteristik af et Menneske, som med utrættelig
Taalmod, med engleblid Hengivelse i den uafvendelige Skæbne
har baaret alle de tunge Byrder, denne grusomme Magt har
byltet paa hendes Skuldre, og som endda, trods de Sorger, hun
har gennemlevet, og den Nød, der truer hendes gamle Dage, er
glad og taknemmelig for Livet, saa længe Sønnen blot er frisk
og kan sidde og læse hos hende, naar hun bøder de store Garn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
