Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Karl Madsen: Viggo Johansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viggo Johansen.
223
usødne Flertallet af de ældre danske Billeder, selv af dem, der
ejer de mest umiskendelige Dyder, er i deres Farvevirkning. Et
Billede som Juels Portræt af Clemens er det ikke, Eckersbergs
Billeder med deres duftige, staalgraalige Klarhed er det ikke,
men Størsteparten af de senere Billeder har ikke undgaaet det
tørt kolorerede, mangler i alt Fald den musikalske Virkning
af Farvernes Samklang, som bereder en udsøgt Nydelse for et
følsomt Øje. Denne musikalske Virkning besidder Johansens
Maleri. Disse Appelsiner paa Bordet gløder i Lampens Lys med
noget af den samme bedaarende Foreping af Mildhed og af Pragt,
som de Farver ejer, der i Rembrandts Billeder dukker frem og
bader sig i Lyset. Enhver Ting i Stuen er fuldkomment malt,
Klaveret og dets Omgivelser, alle Tingene paa Bordet, overalt
er der en glimrende Fylde, Dybde, Fedme og Glans i Farven og
en fuldendt Harmoni. Det er uden Spørgsmaal det skønnest
malte Interiør, dansk Malerkunst har at opvise.
Men Billedets høje Værd beror ikke alene paa dets store
Fortjenester i denne Retning, det beror i mindst lige saa høj
Grad paa dets Fortjenester i Henseende til karakterfuld
Menneskeskildring. En lille Kres af kendte Navne udveksler ved et Glas
Toddy deres Meninger om Kunst. Maleren i Sofahjørnet, den
letbegejstrede Fremskridtsdyrker, er midt inde i en varm Lovtale
over et eller andet, Billedets Fortrin i Retning af Luft og Finhed
i Tonen; han maler med Haanden, hvorledes det „svømmer hen".
Lige overfor ham dukker en Klippe af Skepsis sin brede Pande
frem, afventende en Lejlighed for at henkaste et kort og fyndigt
Kerneord. Ogsaa de andre Tilhørere synes temmelig utilbøjelige
til at anse den megen Luftighed for noget saa overordentlig
fortjenstfuldt; den ene af Damerne stirrer op i Lampens Lys og
tænker sit. Alle følger de udmærket med i denne Diskussion,
alle er de ualmindeligt spillevende, aandfuldt og slaaende sandt
opfattede i deres personlige Karakterejendommeligheder. Det er
udmærket Portrætkunst, hvad der ikke hindrer Billedet fra ogsaa
at være et udmærket Genremaleri, da Genremaleriet jo kun har
til Maal og Pligt at give os troværdige Skildringer af det Liv,
som Kunstneren har iagttaget.
„En Aftenpassiar" blev modtaget med udelt Anerkendelse,
men da Johansen Aaret efter udstillede et nyt stort Aftenbillede
med et lignende Emne og Benyttelse af endel af de samme
Modeller, vakte det hos mange Godtfolk stor Forargelse og blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>