Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romaner.
249
snart i Spisekamret, snart i Rulleboden eller om Natten oppe at
se efter, om Arndt har skubbet Terpentinkluden af Halsen, og om
Sraaapigerne har slukket Lyset. Alt bare løbende snildt med her
og der under Fortællingens Gang.
At give saa meget med saa lidt er Lies Force. Hans
Fantasi dvæler ikke udførende og uddybende; den skærer Dødkødet
bort og uddestillerer Livsekstrakten af Tingene. Naar en Samtale
skal refereres, gives alene de afgørende Stikord — uden at dog
Talen berøves dens improviserende Umiddelbarhed. „Men Fatters
Konjak ... Turde ikke anbefale den. Derimod Aquaviten den ...
En Baad parat til dem ved Fiskevandet — Hest — man maatte
ha’ Hest osv." 1 en virkelig Samtale er det jo ogsaa i Grunden
kun de enkelte, væsentlige Ord, som kommer til den
hørendes Bevidsthed, det øvrige Fyldekalk kommer ikke indenfor
Ørene. — Eller skal Familien præsenteres for os ved Aftensbordet,
skriver Lie ikke som Fru Gyllembourg: „Vi føre nu Læseren ind
i den hyggelige Spisestue, hvor Familien sad samlet om Thebordet.
Denne bestod foruden Forældrene af osv."; nej! han lader, som
om vi Læsere akkurat lige saa godt som han véd, at Familien
sidder ved Aftensbordet, og hvem den bestaar af, og fortæller
altsaa: „Ved Aftensbordet hvilte der noget fortrykt over alle.
Doktoren sad mørk fortænkt og skar i Bøffen osv. Minka sad og
saa ned for sig osv. Den tolvaarige Arndt aad med fulde Kæber,
medens Massi osv.- Livet skal saa umiddelbart som muligt tale
sin egen Sag og smitte Læseren; Forfatteren tager saa sjelden
som muligt Ordet for at skildre og beskrive det. En Mands Indre
analyseres aldrig, men man hører ham snakke indvendig med sig
selv: „Schultheiss’ Irritabilitet var fra tidlig i Eftermiddag i stadig
Stigende. Han skulde, — ha-n vilde, — ganske — ganske
ligegyldig — ganske gelassent — som intet var — intellektuelt
reducere — knuse — denne Ubetydelighed. Lige for Minkas Øjne
afklæ-æde denne Lægprædikant osv.* Og som alle Lies senere
Romaner bliver „Niobe" ved denne Fremstillingsmaade næsten helt
dramatiseret til en Række ofte kun lidet forbundne Scener og
Samtaler.
En saadan Stil, der fanger Livet i Flugten og ikke nænner
at holde det fast, er skabt til at fremstille et livfuldt flagrende
.Mellem hverandre"; ikke en enkelt, reel Handling med faa,
afgørende Scener, men en hel Kreses Liv: talrige Personer og
Situationer, spredte Epsioder og Handlingsstumper, udstykkede over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
