Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Gerson Trier: Anarkismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anarkismen.
3l5r
af Samfundet med Ord, der kunde sættes som en Slags
Grundtekst til, hvad en stor Del af vore Dages Anarkister betragter
som Anarkismens videnskabelige Begrundelse og praktiske
Program: „Det [Samfundet] er et organisk levende Legeme, hvori
Menneskene er de Celler, som solidarisk samvirker til altings
Liv og Udvikling. Det styres af iboende, nødvendige Love,
uforanderlige som alle Naturlove. Der er ikke nogen
Samfunds-overenskomst, men derimod en Samfundslov. — Hvad er saa Staten ?
En superfetation1), som lever paa Samfundslegemets Bekostning
og ikke har andet Maal og anden Virkning end at organisere og
vedligeholde Arbejdernes Udbytning. Derfor vil vi tilintetgøre
Staten. Hvorledes Samfundet saa vil ordne sig, ved vi ikke. Vi
ser med Mistillid paa alle utopiske Løsninger. Vi vil ikke mere
have noget at gøre med den kunstige, videnskabsstridige
„Stue-socialisme", som vi bekæmper som reaktionær. Vort eneste Maal
bør være at ødelægge Staten. Det maa overlades til Samfundets
Naturloves fri og frugtbare Virksomhed at fuldbyrde
Menneskeslægtens Skæbne". — Afstanden fra Socialisterne, der netop anser
Samfundslovene for foranderlige og afhængige af den økonomiske,
materielle Udvikling, træder her skarpt frem; ligeledes vil vi straks
se, at Nutidens Anarkister for en stor Del ikke stiller sig saa afvisende
til Spørgsmaalet om, hvorledes Samfundet vil forme sig „Dagen
efter Revolutionen". I 1877 forsøgtes en Udsoning af Anarkisterne
og Marxisterne, eller, som Anarkisterne kaldte dem, de
„autoritære"; en „universel Socialist kongres" sammenkaldtes i Gent. Der
mødte 46 Delegerede. Her stod Liebknecht og César de Paepe,.
den belgiske Læge, der ellers efter Kongressen i Haag havde
deltaget i Anarkisternes Kongresser, lige overfor Juraforbundets Stifter
James Guillaume, de første to hævdende, at Staten bør overtage
Produktionen og Arbejderne deltage i den politiske Kamp, den
sidste, at Produktionsmidlerne maa tilhøre Arbejderforbundene,.
at Arbejderne ikke kan vente noget af den politiske Kamp, da de
aVtød er blevne og fremdeles vil blive udbyttede og bedragne af de
andre, borgerlige Partier, samt at de kun kan naa deres Maal ved
Revolutionen. Da Anarkisterne ved Afstemningen var i Mindretal,
erklærede de, at de to Skolers Principer var for modstridende til
l) Dannelse af et Foster, hvor der allerede i Forvejen findes et.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
