Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Edgar Collin: To Breve fra Brødrene Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 To Breve fra Brødrene Kierkegaard.
Intet. Chancen har saaledes udelukkende været mig imod i den
aandelige Strid, jeg er slet ikke kommet til Orde. Og der er ikke
mindste Anledning til at antage, at han ikke i det Væsenlige har
faaet sagt imod min Retning, hvad han vilde, som han da i det
Hele i 1855 oftere paaberaaber at have fuldeligen godtgjort i sine
foregaaende Skrifter, hvad han nu i Beskyldningsform blot udtaler og
paastaaer. Naar derfor Nogen endnu mener, at jeg holder tilbage,
hvad der skulde fælde mig i den aandelige Kamp, saa faaer det
være, — Menneskenes Domme ere jo ikke i sidste Instants, og jeg
er ikke kaldet til at gjendrive dem, men til at finde mig deri,
saaledes som Sagen her ligger. Dig derimod, som aabent og ærligt
tyder hen til Muligheden af en saadan Misforstaaelse af Forholdet,
har jeg ikke villet unddrage Paavisningen af det virkelige Forhold.
Og nu tilbage til Udgivelsestanker og Molimina. Øieblikke
eller Studier og Pendanter dertil har jeg hidindtil ikke erkjendt at
jeg bør eller endog tør udgive: beroede det paa mig vilde heller
ikke de trykte blive oplagte, ei heller f. Ex. Enten—Eller ifjor,
saalænge Arvingerne kunde nægte det, uden at derved efter Loven
om Eftertryk Andre flk Ret til et nyt Oplag, som da vilde komme
alligevel. Det er ikke Frygt for mit Vedkommende, jeg veed ikke
nu, da jeg dog kjender det Skrevne nogenlunde, at der er Noget
særligt imod mig enten i de trykte eller utrykte, — ei heller for
en Rystelse af Folke-Kirken, der bestemmer mig herved, — netop
Øieblikkene have hjulpet til, at det Mislige i hans tidligere Værker
er blevet bemærket af Mange, det ellers undgik, — men ligesom
Finalen i Don Juan og Tendentsen i Enten—Eller muligen kan
berettige Forfatterne af den og af Resten til at vove at lade
deslige Compositioner udgaae, men jeg dog ikke vil være Midlet til,
at de komme mangen Ubefæstet for Øre og Øie, der altfor let
bliver hængende i „Forføreren", saaledes gjælder for raig det
Samme om Øieblikkene: de kunde hilde mangen Enkelt til
Fortabelse, og dertil vil jeg ikke række Haand, da jeg ikke som S.
mener, at de ret forstaaede og tilegnede ville virke til Frelse. Et
enkelt færdigt større Stykke har jeg derimod oftere været ifærd
med at udgive, da det forekommer mig nogenlunde afrundet fra
hans Haand, — mulig der er flere af den Art, og det gjør
naturligvis Intet, om jeg bifalder Indholdet, — men en literær
Medarbeider, ved hvem jeg paany i Febr. og Marts har faaet
Efterladenskabet gjennemgaaet og, tildels støttet ved Dine Forarbeider,
forhaabenligen endnu oversigtligere ordnet, har maattet gaae over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
