- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
356

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Georg Brandes: August Strindberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356

August Strindl>erg.

fatterens personlige Mening. Værket kan i Reglen fortolkes paa
flere Maader; Forfatteren skjuler sin egen Mening bag de
optrædende Personers. Strindberg gider ikke mere gætte sig til
Meningen, vil hellere som en anden Interviewer gaa op til
Forfatteren og spørge, hvad Meningen saa var.

Der er noget naivt i dette. Som om Svaret kunde give en
Klarhed, den hele Bog ikke giver! Som om Forfatteren altid var
klar over sin egen Mening med Bogen! Som om Bogen altid
havde en enkelt bestemt udtalelig Mening! For den, som forstaar
at læse, vil Bogen jo i Reglen røbe langt mere om Forfatterens
indre Liv, end nogen forklarende Ytring af ham kunde; thi i
Bogen forraader han sig ubevidst, medens han under Forhøret kan
sætte sig i Låve.

Dog hvad mener Strindberg selv her i Giftas?

Spørg ham: Bør Kvinden have Lov til at give sig af med
hvad Virksomhed hun lyster? Saa svarer han radikalt: Kvinden
har Ret til at sysselsætte sig, som hun vil. Men han tilføjer i
samme Aandedræt konservativt: Slåp man imidlertid nu et Par
Millioner Kvinder ind paa Arbejdsmarkedet, saa gjorde man
Kappestriden blodig; her maa man da maaske nedlade sig til en
Inkonsekvens. — Det bliver vanskeligt at se, naar Løsenet da
kan gives.

Strindberg optræder i Giftas som principiel Demokrat, som
afgjort Forfægter af det umiddelbare Demokrati for enhver Pris,
under alle Forhold. Hans Formaal er ikke Kulturen — lige
modsat! — men politisk den Tilfredsstillelse, som for enhver
følger af Friheden til at gøre sin Stemme gældende. Spørg ham
saa, om Kvinden skal have Stemmeret, og hør hans Svar. Han
svarer som Frihedsven: Vist skal hun have den. Hun bør oven i
Købet være valgbar; det at stemme er hendes simple Ret. Men
han tilføjer som Kulturven: For Himlens Skyld ikke i Frankrig!
Hvad vilde Følgen blive, hvis man gav alle disse af Præster
opdragne Pensionspigebørn Stemmeret! Med andre Ord: Det er
Kulturen (den forhadte Kultur), hvorom det gælder, og skal den
sikres, saa kommer Frihed, Demokrati, Menneskerettigheder først
i anden Linie. Der var her et Skraaplan, ad hvilket Strindberg
begyndte at glide.

I den første Del af Giftas var der endnu i Polemiken af
og til godt og lyst Humør, saaledes i den morsomme
Dukkehjems-Historie, der, hvad Forfatteren selv end mente, jo slet ikke ramte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free