Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Ola Hansson: Vejen til Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Vejen til Livet.
Søen, og et Sovekammer med Vinduer ud til Vinskrænterne bag
ved og til det grønne, øverst oppe hvide Mont Gaux.
Han lod allerede samme Eftermiddag sine Sager komme
fra Hotellet og installerede sig i sin ny Bolig, hvor han skulde
vente paa Solen og paa Sundheden.
Men ingen af dem vilde rigtig komme. Det vedblev at
være graat og koldt som før, og inde i ham værkede og værkede
det, som om Bylden vilde bryde op igen. Det var ude med hans
Kræfter; han ophørte uvilkaarlig at gøre Modstand — og fra det
Øjeblik af grebes han af en underlig Mathed. Det var mere end
Letargi — det var, som om selve Livsnerven i ham var klippet
over. I den bløde, lune Hygge her i dette fremmede Hus, der
næsten gav ham en Fornemmelse af Hjem, mellem disse fremmede
Mennesker, hvis stilfærdigede Liv han følte rundt om sig saa
meget intensere, som han ikke direkte kom i Berøring med dem,
slappedes hans tidligere nervøse Anspændthed. Han faldt sammen;
han kunde rent fysisk ikke længer holde sig oppe, han maatte
lægge sig til Sengs og sank hen i en underlig Dvale, en
Mellemting af Søvn og Vaagen. Han var som en, der ligger i Halvsøvne.
Han hørte alle de tusinde Lyd af det daglige Liv dernede, Trin
frem og tilbage over Gulvet, Døre, som lukkedes op og i, Stemmer,
der spurgte og andre, der svarede, den første Lyd af Livet, naar
det begyndte om Morgenen, og den sidste, naar det hørte op om
Aftenen, men han hørte det alt sammen som noget fjernt, noget,
der ikke i nogen Henseende vedkom ham.
En Morgen, han ligger saaledes i sin halvaagne
Dvaletilstand, gaar der pludselig en Fornemmelse gennem ham af, at
der nedenunder er hændet noget, kommet noget nyt til. Han
kan ikke skeine Stemmerne — det har han aldrig kunnet — men
han føler, at det ikke er som før. Dørene lukkes op og i paa en
anden Maade, og der er kommet mere Fart i Fodtrinene. Pigen,
der som sædvanlig bragte ham Middagsmaden, bevæger sig paa
en anden Maade, har ogsaa et andet Udtryk i Ansigtet, end hun
plejer. Op igennem Huset, helt ind til ham, hvor han ligger til
Sengs, trænger denne ny Rytme i Livet dernede, følelig om end
ikke til at gribe. Men en af de følgende Dage, medens han ligger
hen i den vante Dvale, der lidt efter lidt med umærkelige
Overgange har antaget Form af en vegetativ Ro, hører han lige med
et en Latter lyde op til sig dernede fra — en høj og kort Latter,
som i et overgivent Udbrud af Glæde; og han ser uvilkaarlig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
