Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - Vald. Vedel: Sang og Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sang og Digt.
481
— Hvorfor nynner den? — Papa sover. Mama læser. — Jeg tror,
jeg vil ud at ro, jeg. — ... Fjorden er saa vakker. — Hvorfor
længes jeg ? — Røg ind under Odden — det er Dampskibet! —
Nestun, Aarvig — Berle, Tangen — Jeg tror heller, jeg vil ind og
spille. — Svært saa mange Drømme. — Hvorfra kommer de? osv."
Den er saa følelsesfuldt ægte og velgørende, denne Stil, derved, at
den er ren for al Retorik. Der er saaledes et lille
Sovekammerinteriør, som begynder: »De sover. Begge sover. — Den lille
dejlige i Vuggen, — den store dejlige i Sengen. — Og Natlampen
brænder. — Paa Oblaten flyder — den lille Tande — omkring
uskyldigt — i den gule Olje. — Rullegardinet skudt tilbage. —
En Gaslygte udenfor". Og Stykket slutter: „Jeg vil liste mig
stilfærdigt op til dig — og bli’ varm hos dig — og glemme, — at vi
sommetider ikke er, som vi burde være — mod hinanden". Det
lyder saa oprigtigt og inderligt —■ og skulde blot ikke være
udstykket i Liniestumper, der skal agere Vers.
Lyrikens Form befinder sig nu til Dags i en Krise. For
mange staar de gamle stive og enkle Verseformer som et alt for
grovt og tungt Materiale at arbejde sig frem til Udtryk i. De
mener at maatte ofre for meget af det personlige og
ejendommelige paa dem, og de søger derfor bøjeligere og mere
sammensatte Udtryksformer for Nutidsnervernes flydende og skiftende Liv.
J. P. Jacobsens Arabeskdigte er Mønstre paa saadanne „uendelige
Melodier", — som jo, i al deres „Frihed", er lige saa lovbundne
som de ældre, blot dikterede af et langt finere poetisk Øre og et
mere rigorøst Krav til det poetiske Udtryk. Men ganske vist gaar
de fleste moderne „rim- og rytmefri" Versforsøg nærmest ud fra
den bekendte Opfattelse af Vers som „Linier, der ikke skrives helt
ud". — Det er endvidere saaledes, at Tonerne i moderne Sjæleliv
ofte lidet duer til at synges i de gamle Rytmer og Strofer. Verset
flyver, svæver, strømmer, det er fra sin Oprindelse knyttet til
Dans, Marsch, al Slags rask og regelmæssig Bevægelse. Det skiller
sig fra Prosaen ved det raske Tempo, den regelbundne Takt,
de rytmiske og lydlige Gentagelser, og i Forbindelse hermed
den simple Sætningsbygning, den kortfattede, afgjorte
Udtryksmaade, Ordvalgets Stemning og Farve. Den fulde Glæde, Mod
og Begejstring, Elskov, patetisk Klage eller Harme gaar naturlig
paa Vers. Men det gør ikke alle Stemninger: ikke det krybende
Mismod, den vaklende Tvivl, — ikke Nervøsitetens Udslag og ikke
de Stemninger, der tynges af for megen Reflektion. Og derfor er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
