Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - Gerson Trier: Anarkismen. (Fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anarkismen.
495
Henhold til en Lov af 1869 om „Umtriebe", der sætter den
offentlige Sikkerhed i Fare, udstedt en Undtagelseslov for Wien
og Omegn, der tillod at fængsle Folk uden nogen Ordre fra
Dommere, at nægte de fengsledes Løsladelse mod Kaution, at
udvise Folk eller henvise dem til Ophold paa et begrænset
Omraade, at beslaglægge og aabne Breve, at indskrænke
Forenings-og Forsamlingsfriheden, at hindre og forbyde Udbredelsen af trykte
Skrifter. Myndighederne benyttede denne Lov i den fuldeste
Udstrækning, stærkere Forfølgelser end nogen Sinde før iværksattes,
næsten alle bekendte Anarkister blev fengslede eller maatte flygte,
Udbrederne af Freiheit blev dømte til 10 eller 15 Aars Tugthus.
Under dette Skrækkens Regimente levede de wienske Arbejdere
indtil Juni 1891. Anarkismen har imidlertid overlevet det og
forfægtes baade i de tyske Blade Die Zukunft i Wien og AUgemeine
Zeitung i Salzburg og de czekiske Volnc listy (Det fri Blad) i Wien
og Praca (Arbejde) i Lemberg.
Af alle Europas store Lande er Tyskland det, hvor
Anarkismen har været længst om at trænge frem. Juraforbundet talte
vel et Par Sektioner tyske Arbejdere i Schweiz, men ellers fulgte
Tyskerne, hvor de tog Del i den socialistiske Bevægelse, Karl Marx
og hans Venner, og disses Fordringer og Optræden var i 70erne
endnu saa revolutionære, at selv de radikale Elementer blandt
Arbejderne i det hele følte sig tilfredsstillede. Det første tyske
anarkistiske Blad, Ar beiter zeitung, der udkom i Juli 1876 i Bern,
blev ledet af en Franskmand, P. Brousse, og holdt sig kun
et Aars Tid. Den første anarkistiske Gruppe i Tyskland, der
dannedes som en Sektion af Juraforbundet, traadte sammen i
Mül-hausen, men det gik kun langsomt med at faa oprettet flere Grupper
til Trods for den stærke Agitation, Arbeiterzeitungs Medarbejder
August Reinsdorf udøvede. Reinsdorf var født i Sachsen i
1849 og kom, efter en forholdsvis lykkelig Barndom, i Sætterlære.
Han gennemvandrede Sydtyskland for at unddrage sig
Militærtjenesten og drog derfra til Schweiz. Her kom han i Berøring
med Bakunin, Kropotkin, Brousse og andre socialrevolutionære,
blev greben af de anarkistiske Ideer og kastede sig ind i en ivrig
Agitation. Det blev ham efterhaanden umuligt at finde Arbejde
i Schweiz, og han tog da til Tyskland, hvor han fortsatte sin
agitatoriske Virksomhed og snart kom til at stifte Bekendtskab
med det ene Fængsel efter det andet. Til sidst blev det
ham for hedt hjemme; han begav sig til Paris, hvor han knyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
