Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
En Æstetiker.
boede hun nu ganske alene, indlogeret hos en gammel Skomager,
var 23 Aar mindst, — og blev sædvanligvis beundret meget af
de tilrejsende paa Grund af sin Skønhed; noget, hun tog
overmaade roligt.
Dette fortalte Værten i Hotellet ham i en Tone, der meget
mindede om den, man ofte træffer hos en Foreviser af
Kunstværker eller historiske Kuriositeter: Hun betragtedes aabenbart
ganske officielt som en af Byens Seværdigheder. — „Herren kan
jo selv prøve at faa noget mere ud af hende; men er man ikke
født som Løvetæmmer, saa —" sluttede Værten med et svedent
Grin. Det var aabenbart hans staaende Vittighed.
Vorm følte sig en Smule ubehagelig berørt ved disse
Meddelelser; det ærgrede ham, at den, han nu var kommen til at
interessere sig for, — var Allemands Ejendom saa at sige. Hvad
skulde de se paa hende for? Saadanne nogle Dagligdagsfæ fik
naturligvis ikke noget som helst Udbytte deraf, — det var den
rene, dumme Nysgerrighed, om ikke noget værre. Thi Udbytte, —
det var netop det han ventede sig nu, naar han for Alvor
begyndte at studere hende, — og i saa Henseende havde disse
Meddelelser om hendes Liv kun forøget hans Iver. Fornøjet opdagede
han, at hans kunsthistoriske Interesse langsomt var i Færd med at
afløses af en ren kulturel. Denne Kvinde var dog næppe en ganske
ordinær Landsby tøs som saa uendelig mange andre, han havde
set; alene hendes Ydre viste det jo: en sekelgammel, højfornem
Kultur havde sat sit Stempel paa denne ædelt skønne Skikkelse. —
Men nu hendes Sjæl? Maaske var ogsaa den i Slægt med de
stolte Adelsdamers fra Renæssancen — hvem kunde vide det?
Ogsaa sjælelige Egenskaber maatte vel kunne bevares rene og
ublandede langt ned i Tiderne. Han søgte efter et Citat, der
kunde bekræfte denne Anskuelse, men fandt desværre intet i
Øjeblikket. Naa, han behøvede det heller ikke, thi han følte sig
næsten vis i sin Sag, — og i hvert Fald vilde et Studium efter
den „levende Model" være ham langt mere overbevisende end
nogle stakkels døde Ord. Det var slet ikke Kvinden i hende,
han interesserede sig for, — det var Individet som Helhed, det
var Personligheden. Han vilde studere hende som Type, han
vilde finde det Blodets Baand, der forbandt hende med det
femtende Aarhundredes Kvinder, saadan som de var skildrede af»
Grazzino og malede af Ghirlandajo og Melozzo da Forli. — Ja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
