Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
En Æstetiker.
Pillerne ved Rampen. Han arbejdede sig frem gennem Klynger
af unge Piger, hvoraf ingen var Emma, skubbede til Stole og
Bænke, der stod uordnede mellem hverandre, og gik helt hen til
Scenen; her satte han sig med Ryggen til og gav sig ivrig i
Færd med at undersøge Publikum.
Men det vilde sikkert blive ham vanskeligt at finde Emma
nu, thi hvor han saa hen, var der Kvinder: ja de fyldte næsten
hele Teatret med Uro, med Pludren og Latter og lyse Farver, —
og stadig strømmede der flere til. Næsten hele Balkonens Rand
var kranset med unge Piger; mørke Krushoveder, hvide og sorte
Liv, brogede Vifter i urolig Bevægelse. De fleste skimtedes kun
dunkelt gennem Tusmørket, — men hist og her under en af de
smaa Lamper traadte et mathvidt Ansigt, en sitrende sort
Haar-fylde tydelig frem.
Ogsaa den forreste Afdeling nede paa Gulvet var næsten
helt optagen af unge Pigebørn. Et Mylr af lyse Dragter, mørke
Floveder, hist og her et blondt —; man trængte sig frem,
skubbedes og Rækkerne bølgede og brødes; man snakkede og fniste, —
og Vifternes Uro gød Liv og Farve over det hele: et broget
Blomsterbed, hvor en Sværm store Sommerfugle har slaaet sig
ned med viftende Vinger. Men bagved dem, paa sidste Plads, stod
den fattigste Del af Publikum: Arbejdere fra Omegnen og Byens
Sjovere; de dannede som en tæt Mur af sortsmudsede Ansigter
og mørktfarvede Klæder: de ubestemmelige, skidenbrune og
graasorte Farver, der er Proletariatet egne i alle Lande. Herfra lød
idelig Skraal og Spektakkel; de lo i høje Brøl, raabte til
hverandre, gestikulerede ivrigt med Armene og skændtes.
Saa begyndte Orkestret, der helt bestod af Drenge, under
Anførsel af en gammel, langhaaret, dystert udseende Herre. De
spillede en umaadelig højtidelig Sørgemarsch, hvinende falsk, —
men blev hørt i lydløs, andægtig Tavshed. Vorm holdt sig for
Ørerne og kastede et sidste Blik ud over Tilskuerpladsen; endnu
havde han ikke faaet Øje paa Emma.
Tæppet gik op, og Forestillingen begyndte. Skuespillet
genkendte han — skønt med noget Besvær — som et lille,
stilfuldt, fint Konversationsstykke, han en Gang i Fjor havde set i
Paris, fint og elegant spillet. Her var det ganske omskabt. Dialogen
mindedes han som let og flagrende og beaandet af en nydelig,
lidt sentimental Gratie, — her tog den sig under de naive
Skuespilleres plumpe Greb ud som den tarveligste Krostuepassiar; og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
