Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - H. Trier: Efter Forliget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
Efter Forliget.
har vi jo i mange Aar ikke set noget til. Saa melder da igen, i
ny Belysning, Spørgsmaalet om en Grundlovsændring sig, ikke
blot en saadan, der sikrer os — saa vidt en Lovs Ordlyd kan
det — mod provisorisk Lovgivning af den kendte Art, men en
saadan, der fjerner Grundskaden i vort politiske Maskineri, nemlig
den Kendsgerning, at det er umuligt at køre de to Heste i Spænd
sammen, der skal trække Vognen. Man har i 1866 sorgløst slet
ikke villet tænke sig Muligheden af alvorlige Konflikter og har
derfor ikke i Grundloven givet mindste Vink om, hvorledes man
skal komme ud over saadanne. Og dog er Situationen fra den
sidste halve Snes Aar den: Landstinget paa den ene Side, Folketinget
paa den anden, og et Gab imellem dem; det er netop
Grundlovens Situation. Og saa meget større var Letsindigheden den
Gang, som det af fremsynede Mænd blev spaaet, hvad der vilde
ske. En konstitutionel Udvej af et politisk Sammenstød mellem
Tingene maa det da blive Fremtidens Sag at tilvejebringe, hvis
der overhovedet skal kunne arbejdes under en Grundlov som
vor, og ikke Muligheden for et virkeligt politisk Liv her i Landet
en Gang for alle skal være udslukt.
Men jeg tror kun, det kan naas ad en Omvej, gennem
Arbejdet paa Realitetslovgivningen og Tilbageerobring af Folketingets
Indflydelse her. Det politiske Krav er først modent til Afgørelse,
naar Folketinget ikke blot staar med en Fordring, men ogsaa
med en Magtfylde. Der maa i enhver Regerings Forhold til
Befolkningen og dennes Tillidsmænd være et sundt Element af
Frygt, saa den er sig bevidst, at der er visse Grænser, ud over
hvilke Folket ikke vil trænges, visse Tryk, det ikke vil bære, visse
Overgreb, der vil føre til Protest i Handling. Det har været vor
Ulykke, at en Frygt af den Natur i de sidste 9 Aar ikke har
hørt til vort offentlige Livs Ingredienser, og før der i vort Folk
er en Holdning, som uvilkaarlig medfører en saadan Respekt hos
enhver Regeringsmagt, før kommer vi ikke politisk paa ret Køl,
saa det betyder noget. Men Vejen dertil maa for Tiden gaa
gennem Hævdelsen af Befolkningens sociale og økonomiske
Interesser. En økonomisk betrygget Baggrund er nødvendig for al
politisk Frihed, som ikke skal mangle Fasthed. Det er nok sagt,
til en vis Grad med Rette, at det besiddelsesløse Proletariat er
Frihedens faste Stok, dens egentlige Soldater — „Proletariatet,
det er Fremtiden". Det sande deri er, at den, der staar dybest
nede, har mest at vinde gennem Fremskridt og mindst at tabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
