Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - C. Th. Sørensen: Kielerlraktaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kielertrak tåten.
597
sige et Par Ord om den Politik, som blev besluttet i Danmark,
dengang Carl Johans 1812 Aars Politik blev bekjendt, den, der
i lige Grad mishagede det svenske Folk og foruroligede den
dansknorske Regering.
Det er Carl Johan selv, der har afsløret det, jeg nu vil
sige. Han havde i Stockholm et politisk Spioneri, som ikke stod
tilbage for det, han havde haft i Hannover, og som dér havde
tiltrukket sig Napoleons Opmærksomhed. Hans hemmelige
Forbindelser strakte sig ind i danske og norske Regeringskrese, til
Hofdamer og til Statsraader, og han har i Virkeligheden vidst
Besked med meget, som kun faa andre, kun intimt indviede
Personer, kendte. Dengang Norge havde rejst sig efter
Kielerfreden, meddelte han de europæiske Magter, at, hvad der nu
skete i Norge, hvilede paa Aftaler, som var trufne mellem Kongen
og Prinsen i 1812. Og heri havde han ikke Uret. Prinsens Rejse
til Norge i 1812 stod i Virkeligheden i Forbindelse — om ikke
med Aftaler, saa dog — med Samtaler, som han havde haft med
Kongen om de Forhold, der kunde indtræde, hvis den
fordærvelige 1812 Aars Politik skulde vinde Fremgang. Den unge Prins
tænkte afgjort dengang ikke paa Danmark og Norge alene, men
herom skal jeg ikke sige noget her. Derimod skal jeg berøre
Prinsens Opfattelse af den Plan, Carl Johan dengang krigersk
havde lagt, og som bestod i med et forenet svensk-russisk
Armekorps at erobre Norge paa Sjælland. Prinsen gjorde i den
Anledning opmærksom paa, at Planen var uigennemførlig paa den
Maade, at man ikke kunde erobre et Rige ved at angribe et
andet, at Norge maatte erobres i Norge, hvis Sverig vilde have
det. Han paaviste den fejlagtige Opfattelse af det dansk-norske
Monarkis indre Sammenhæng, der var Skyld i, at Carl Johan
kunde tro, at en slig Plan kunde føre til Maalet. Som
selvstændig Ståt kunde Norge efter hans Mening ikke underkaste sig
den Afgørelse om dets Skæbne, som blev truffen i Danmark. Jeg
skal ogsaa gøre opmærksom paa, at Christian Frederik dengang
fik Kongen til at indrømme, at en Konstitution i Norge i visse
Tilfælde kunde være ønskelig. Prinsen fremsatte nemlig et
Ræsonnement, omtrent som dette: Hvis det ulykkelige Tilfælde skulde
indtræde, at Norge kom ind under Sverig, er det i Danmarks
Interesse, ligesom i Norges egen, at det ikke lider de skaanske
Provinsers Skæbne og i højere eller mindre Grad forsvenskes. Det
vil kunne hindres ved en norsk national Forfatning; thi kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
