Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - C. Th. Sørensen: Kielerlraktaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kielertrak tåten.
601
Regeringen i Stockholm er aabenbart bleven noget betuttet,
da den afsluttede Kielertraktat overraskede den. Der viste sig en
paafaldende Forvirring i dens Midte. Man forstod ikke
Traktaten. Carl Johan var borte; ingen vidste rigtigt, hvad man nu
skulde gøre, hvorledes Sagen skulde gribes an. Det varede derfor
omtrent en Maaned, inden Traktaten (i svensk Oversættelse) sendtes
Essen til Offentliggørelse i Norge, og inden Ordren til Indrykning
samt Instruktion for Generalguvernøren blev ham indhændiget. Og
da Forholdene nu viste sig at være helt andre i Norge, end de, der
havde været forudsete i Kielertraktaten, hvad gjorde man saa? Man
sendte et Par Krigsskibe, som var udrustede, til Norge for at
blokere Havne der, hvad der ikke stod noget om i Traktaten,
og bestilte 6000 Uniformer, for at det Beväringsmandskab, som
skulde møde til Eksersits Iste April, kunde trække i dem, naar
de var tilstrækkeligt uddannede. Der skete bogstaveligt ikke
andet, naar det da undtages, at der sendtes hemmelige Emissærer
til Norge for at underrette Beboerne om, at de havde Sverig i
Ryggen, hvis de vilde gøre Opstand mod Prins Christian. Paa
Grund af disse intetsigende Foranstaltninger fik Norge Tid til at
fuldbyrde sin Statsorganisation, saa de europæiske Kommissærer,
da de kom til Norge, forefandt et fuldt organiseret Kongerige,
hvilket de maatte respektere som en Kendsgerning. Deres
Opgave blev efter deres Instruktioners Ordlyd derfor kun at bringe
dette Kongerige i Forbindelse med Sverig.
Naturligvis mente man i Sverig, at det var Danmarks Skyld,
at de 24000 Mand norske Tropper ikke nedlagde deres Vaaben
for at lade 6000 Svenskere besætte de norske Fæstninger og
derefter rette det dræbende Stød mod den norske Værnekraft, som
Essen i sin Instruktion havde faaet til første Opgave. Man troede
det saa meget mere, som Carl Johan udtalte, at Danmark i det
Punkt havde narret ham. Imidlertid sigtede Carl Johan til noget
andet, end Svenskerne troede. Han vidste godt, at Danmark
ikke skulde eller kunde overlevere de norske Fæstninger; men
han stod i den Formening, at naar Nordmændene ikke frivillig
aabnede deres Porte for de Svenske, saa kunde Grunden kun
være den, at de Danske afholdt dem derfra. Han vidste
allerede, medens han var i Kiel, hvad Christian Frederik havde i
Sinde, men ban troede ogsaa om denne Prins, hvem han
kendte fra sit Ophold i København 1808, da han omgikkes en
Del med ham, at han ikke vilde sætte sine Planer i Værk,
Tilskueren. 1894. 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
