Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Gerson Trier: Anarkismen. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
€10
Anarkismen.
menblander Lovgiveren i den de Grundsætninger, som
repræsenterer moralske og solidariske Principer, som det fælles Samliv har
udarbejdet, med de Bud, der for bestandig skal indvi Uligheden1)*.
Og videre hedder det hos samme Forfatter: „Undersøger man
Lovens Karakter, finder man Ubevægelighed i Stedet for
Menneskehedens stadige Udvikling; den opretholdes ved Inkvisitionens
Grusomheder, Middelalderens Pinsler, Øksen, Strikken, Bøsserne og
Fængslerne. En Hob Lovlavere giver Love om Ting, de ikke
forstaar sig paa. Den ene Dag lovgiver de om Byernes
Sundhedsvæsen, uden at have mindste Anelse om Sundhedslæren, den
næste Dag om Troppernes Udrustning, uden en Gang at kende
et Gevær, de giver Love om Undervisning og Opdragelse, uden at
de har undervist nogen eller engang kunnet give deres Børn
en ordentlig Opdragelse, og aldrig glemmer de Bøden, som
Stodderen vil komme til at betale, og Fængsel og Tugthus. „Og
derfor," slutter han, „i Stedet for taabeligt at gentage den gamle
Formel: „Respekt for Loven", raaber vi „Foragt for Loven og
dens Attribut er! For det fejge Ord: „Lydighed mod Loven*
sætter vi: „Oprør mod alle Love!2)" —En lignende Slutning drager
Jean Grave3): „Naar man anerkender, at en Lov kan forandres,
maa man gaa ud fra, at denne Lov kan blive skadelig; det er det
samme som at indrømme, at den, i selve sit Princip, kan krænke
nogles Interesser. Og der er ikke i vore Samfund en Lov, uden
at den krænker nogle Medlemmers Interesser eller Ideer; der gives
ikke en Lov, som ikke det sejrende Parti har kunnet vende mod
sine Modstandere. Ethvert ulovligt Parti, som erobrer Magten,
bliver lovligt, thi det er det, som ved sine Kreaturer anvender
„Loven". Deraf kan man slutte, at da Loven kun er et Udtryk
for den stærkeste Vilje, behøver man kun at adlyde den, naar
man er for svag til at gøre Modstand imod den."
Man vil forstaa, at med dette Syn paa Staten og Lovene
er Anarkisterne ivrige Modstandere af den af det borgerlige og
sociale Demokrati saa højt priste almindelige Stemmeret. ,Det
repræsentative System er Bourgeosiets organiserede Herredømme
og vil forsvinde med dette," siger Kropotkin, og allerede Bakunin
afviser den almindelige Stemmeret, fordi den undertrykte Klasse
faktisk stedse holdes i en Tilstand af Uvidenhed og Uerfarenhed og
derfor maa blive et Bytte for de herskende. „I Virkeligheden", siger
l) Paroks S. 22!) f. 2) Paroles S. 218 f. 3) La Société mourante et l’Anarchie S.K»f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
