Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Aug. Fjelstrup: Fra et Ophold i Tanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642 Fra et Ophold i Tanger.
Hænderne Trætavler, hvorpaa der er opskrevet Stykker af Koranen,
som de med en ejendommelig monoton Summen vedbliver at gentage
halvhøjt i det uendelige. Af og til synger Læreren et Par Vers
med, men forholder sig i øvrigt tavs og lader Drengene recitere.
Udover det rent elementære gaar Undervisningen aldrig.
Den baade længste og bredeste Gade i Byen, som fra
Markedspladserne udenfor det europæiske Villakvarter gaar skraat ned
til et lille, trekantet Torv omtrent midt i Byen, har paa hver Side
en Række mauriske Basarer, ganske simple Træboder, hvor
Købmændene, mange af dem i kostbare, stærktfarvede Dragter, sidder
eller ligger bag en lav Disk, medens deres Varer, forskellige
Tøjer, Tæpper, Tøfler og Sandaler, Vaaben, Smykker. Varer af
Glas, Porcelæn, Ler o. s. v. er ophængte paa eller opstablede
langs med Væggene. Disse mauriske Købmænd behandler i
Almindelighed deres Kunder med en vis afmaalt Nedladenhed, som ikke
er langt fra at være komisk; man skulde tro, at det ikke i mindste
Maade interesserede dem, om Folk vilde købe deres Varer eller ej.
En mindre tiltalende Ejendommelighed ved dem er, at de næsten
principmæssigt, og det baade overfor deres Trosfæller og overfor
fremmede, begynder med at forlange mindst det dobbelte af Varernes
virkelige Værdi. De tager det imidlertid ikke paa nogen Maade
fortrydeligt op, naar man lader dem vide, at man godt kan mærke,
det er deres Mening, man skal trækkes op; det, mener de
formodentlig, følger af sig selv. Naar man saa lader, som om man er
ked af det, og vil gaa sin Vej, faar man det, man vil købe, for
rimelig Pris og Ros oven i Købet, fordi man ikke har villet lade
sig narre — og er saa rimeligvis bleven det alligevel.
Omtrent midtvejs i denne Hovedgade havde en gammel,
hvidhaaret og langskægget „hellig" (d: gal) sin stadige Plads fra
Morgen til Aften. Siddende paa Jorden med korslagte Ben, i et
fantastisk, spraglet maurisk Kostume, behængt med Mønter,
Halskæder, Ørenringe og lignende Smykker, tilraabte han de forbigaaende
arabiske Lykønskninger og Koranvers, og havde derved utvivlsomt
skaffet sig en indbringende Levevej, da Mahomedanerne betragter
de sindssvage som Allahs særlige Yndlinge, hvis Velsignelser har
en ganske særdeles Værdi, og derfor sjælden undlader at vise sig
gavmilde mod disse „hellige*. Den gamle havde da ogsaa
Forstand nok til lige saa lidt at vrage de vantros som de rettroendes
Smaapenge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
