Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Harald Høffding: Immanuel Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648
Immanuel Kant.
ninger, Kant i sin Tid stillede sig i Modsætning til, ytrer sigi
vore Dage i ikke mindre Grad, ja, sikkert i langt mer
udprægede Former.
II.
Gaar vi fra Mandens Betydning over til at se paa hans
Levned, saa er der ved første Øjekast intet opsigtvækkende eller
pikant ved dette. Et stille, alvorligt, til Tænkning viet Liv. Et
Liv i jævne Former, med ikke ringe Anstrøg af Filisteri og
Pedanteri. Dog — dette er kun Ydersiden. Der var en dybere
Grund, fra hvilken de store Tanker voksede op. Ligesom den Art
æstetisk Følelse, Kant beskrev bedst, var Følelsen ved det
ophøjede, der beror paa Modsætningen mellem vor egen Ringhed
og Storheden af den Genstand, vi staar overfor, — saaledes
giver hans eget Liv, naar vi ser nærmere til, Indtrykket af det
ophøjede ved de store Tanker, der modnedes under det uanselige
Yderlivs Skal.
En Ulempe, naar man vil lære Kants personlige Liv at
kende, er det, at hans første Biografer,, yngre Venner af ham,
først kom i Forhold til ham, da han var moden Mand, og at
de — saa lidt som man paa den Tid i det hele havde — ikke
havde Sans for at søge Oplysninger om hans aandelige
Udviklingsgang. De giver mange ydre Details, af dem, som
„Sjælen-hos Heiberg ønsker sig, men om de indre sjælelige Motiver under
hans Udvikling, om det, der — foruden Paa virkningen fra
tidligere Tænkere — bestemte hans Udvikling, — derom faar vi
intet at vide.
Immanuel Kant er født i Kønigsberg den 22. April 1724.
Hans Forældre var jævne Haandværksfolk, der gav ham en god
Opdragelse, trods de tarvelige Kaar. De hørte til den pietistiske
Retning, som den Gang herskede i Nordtyskland, og som særligt
i Kønigsberg havde fremragende Repræsentanter. Pietismen har
virket paa Kant i forskellig Retning. Paa den ene Side vakte
den Afsky for ydre Skikke, for aandelig Tvang. De bestemte
Bods- og Bedetimer, der fordredes overholdte med Strenghed,
førte ikke blot til at forsøge paa at gøre Vold paa sig selv, men
foraarsaget^ ogsaa let Hykleri. Kant saa tilbage paa sin
Opdragelse — dug tænkte han vist her mest paa Opdragelsen i
Skolen — med Skræk og Angest, som paa et aandeligt Slaveri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
