Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Harald Høffding: Immanuel Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654
Immanuel Kant.
overvejede han Sagen for længe. Erotiken har da ikke været saa
stærk, at den har kunnet faa Bugt med den rene Fornuft. — Han
var vel set i Dameselskab paa Grund af sin livlige Konversation,
skønt hans Domme om Kvinderne, især i hans ældre Dage, viste
et paafaldende Blik for deres svage Sider. — En Anekdote beretter,
at han i et Selskab paastod, at der ingen Kvinder kom i Himlen,
og som Bevis beraabte sig paa et Sted i Johannes Aabenbaring,
hvor der staar: „Da blev der Stilhed i Himlen en halv Time!*
(Det er dog et Spørgsmaal, om ikke nok saa mange Mænd som
Kvinder udelukkes fra Himlen ved dette Sted).
Med stor Interesse fulgte han de politiske Begivenheder,
især den nordamerikanske Frihedskrig og den franske Revolution.
I den almindelige Begejstring, saadanne Begivenheder vakte, saa
han et Bevis paa Menneskehedens Fremgang i moralsk Henseende.
Efter Udgivelsen af sine Hovedværker blev Kant en berømt
Mand. Hos de bedste i Tiden vakte han Begejstring for sit
Tankearbejde og for sit ideelle Blik paa Livet og dets Forhold.
Man valfartede langvejs fra til det afsides Kønigsberg for at
faa ham at se, og adskillige henvendte sig til ham for at faa
Raad i moralske Anliggender. Han var velset af Regeringen.
Skønt Frederik den store, der ikke brød sig om tysk Litteratur,
ikke tog Notits af ham, var den mægtige Minister Zedlitz hans
Elev og Beundrer og fulgte hans Forelæsninger gennem
Kollegiehæfter, der blev sendte ham fra Kønigsberg. Til Zedlitz har Kant
dediceret sit Hovedværk.
Men der kom en Tid, da man paa højere Steder kom til
at se paa Kant med andre Øjne. Den store Konges Efterfølger.
Friederich Wilhelm II, en udsvævende Mand og en svag Karakter,
der var hengiven til Spiritisme og Mystik og tillige skræmmedes
ved den stærke Bevægelse i Frankrig, indførte et System, der var
helt modsat den frisindede Aand, der under Frederik den store
havde hersket i Regeringskresene. Medens denne havde tilladt
at man ræsonnerede saa meget, man vilde, naar man blot lystrede,
saa blev det nu forbudt at ræsonnere. Zedlitz blev afskediget og
Wøllner, en bigot og borneret Mand, kom i Spidsen for
Kirke-og Undervisningsvæsenet. Der blev oprettet et Censurkollegium,
bestaaende af tre Præster. Man havde særligt sin Opmærksomhed
rettet mod Kant, den fri Forskens vigtigste Repræsentant. Først
søgte man at udvirke, at hans Skrifter blev forbudte. Det lykkedes
dog ikke. Men Uvejret brød løs, da Kant (1794) udgav et reli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
