Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Niels Møller: Robert Browning: Ringen og Bogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696
Robert Browning: Ringen og Bogen.
Borgias hede Skønhed og syndedybe Attraa, — hun er hans
Brud, og han skal blive en fyrigere Brudgom end selve Borgia.
Han slaar om, beder Prælaterne gaa i Forbøn for ham
hos Paven og frelse hans Liv; han kan være dem nyttig, hjælpe
dem mod deres Fjender. Men han stivner straks igen: de troede
dog vel ikke, han mente noget med det. Og væk med det
Krucifiks! Han haaner og skræmmer dem. Abbaten har en rød
Plet paa den hule Kind og en hakkende Hoste: hvor længe tror
han vel, han kan leve med den? Han staar allerede i Lægens
Dødebog. Kardinalen vil gerne være Pave; Guido gotter sig ved
at opregne de Medbejlere, der har bedre Udsigter til at vinde
Tiaraen. Han vækker gamle nagende Minder. Hvorledes var
det: forlod Kardinalen ikke sin Ungdoms elskede for at vinde
Fremgang i Kirken? Hun er naaet længere end til Kirken —
til Kirkegaarden. Der er Støv i de Øjne, hvor før hendes
Elskov lyste.
Og han samler sin sidste Styrke for endnu en Gang at
slaa Pietro i hans spidsborgerlige Vinhus-Fjæs og for at trampe
det skrigende og lumske Bæst Violante under Fødder, og han
spyr med Væmmelse Pompilia fra sig, den blege Gift, hans Hunger
tog for Føde. Han har levet og vil dø som en Mand og tage en
Mands Skæbne, ærlig og kæk.
Men udenfor lyder Dødssalmen, og der skinner Fakkellys
gennem Døren. Det er de sorthættede Munke, der samler sig
som en Flok Krager for at følge Guido til Skafottet. Nu, da der
bankes paa Døren, brister Morderens Trods. Alt, hvad han har
sagt, var blot Taabesnak. Her er hans første sande ’Ord, helt
Sandhed og ingen Løgn: frels mig! Livet er alt. Lad mig leve
som en vanvittig i Lænker. Luk ikke op! hold mig fra dem!
Han griber om sig efter nogen at klynge sig til: „Jeg er eders —
Jeg er Storhertugens — nej, jeg er Pavens! — Abbed! —
Kardinal! — Kristus! — Maria! — Gud!..
Og saa med et kronende Rædselsskrig:
„Pompilia, vil du lade dem myrde mig!"
„Ringen og Bogen" hører ikke til Brownings vanskeligste
Værker, men den er ikke egnet til flygtig Læsning. Han skriver
sammentrængt og er saa rap i Vendingen, at man maa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
