Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - U. Birkedal: Folkekirken og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
734
Folkekirken og dens Fremtid.
Det er i dette Spor, der maa fortsættes. Netop den
„be-kendelsesløse" Rigsdag og den lige saa bekendelsesløse Regering er
de rette Myndigheder, paa dette som paa ethvert andet Omraade.
Det er det danske Folk, der er Landets rette Ejer og hvis Vilje,
under de lovlige Former, bør være afgørende ogsaa for den
Institution, der kaldes Folkekirken, og som i et og alt underholdes
af Folket. Det har hidtil vist sig, at Folket har været stemt for
at beholde denne sin Kirke og for at gøre den saa rummelig som
muligt, sætte den praktiske Enhed over Ensformigheden og agte
Mindretallenes Ret, medens vore Biskopper gennemgaaende har
indtaget den modsatte Holdning (f. Eks. ved Oppositionen mod
Valg-menighedsloven) og ved deres fortsatte Formynderskab sikkert
vil anrette den største Skade (naturligvis i bedste Mening). Til
Rigsdagen og til en Regering, der i det mindste paa dette
Punkt forsager alle provisoriske Lyster, maa de kirketroende, som
ønsker Folkekirken bevaret, se hen og betænke, at skulde den
Dag komme — som den en Gang vil — da Baandet mellem Ståt
og Kirke helt løses, saa er jo dermed Guds Riges Sag ikke tabt.
Det sømmer sig ilde for Jesu Disciple at kræve Herredømme i det
verdslige og paakalde den verdslige Magts egennyttige Hjelp for
at kunne beholde Kirkegodset og mestre „Verdens Børn".
Men til de Opgaver, der vil være at løse inden alt for
længe, hører følgende:
Sognemenighedernes Deltagelse i Præstevalget.
Hvor mange Bryderier det end maatte volde, er det et Krav, som
ikke lader sig afvise. Sogneraadet (Kommunalraadet) burde have
Indstillingsret, Ministeren Kaldsret.
Lettere Adgang til Præsteembedet. Det er blevet mere
og mere urimeligt, at medens ganske unge, uerfarne Mennesker,
blot fcfrdi de har gennemgaaet en rent fabriksmæssig Uddannelse i
de „lærde" Skoler og ved Universitetet, optræder som Vejledere
og „Sjælesørgere", kan modne, prøvede Mænd, der føier et
alvorligt Kald til denne Virksomhed, kun ved at underkaste sig
Studentereksamenen naa frem til Attestatsen og derfra endelig til
Præstegerningen. Der maa en Forandring i dette bagvendte
Forhold. Lad det blive bestemt, at der ved den teologiske
Embedseksamen ikke spørges om, hvor Kandidaten har sin Viden fra,
men blot, om han har den.
En ny Præstelønningsmaade. Offer ogA ccidenser
afløses ved Komunalligning. Præstegaardsjorderne bortsælges og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
