Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. St. A. Bille: Det national-liberale Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740
Det national-liberale Parti.
enhver Familie, enhver større eller mindre Kres. Tabet af Norge
maatte nødvendigvis medføre en anden Virkning, der vel ikke
sporedes straks, men efterhaanden blev følelig og kan siges at
have fortsat sig lige indtil denne Dag. Foreningen af de to Folk,
Danske og Norske, havde ført til en Sammensmeltning af to
Elementer, der hvert for sig har deres Ret, naar de har den
fornødne Modvægt, men som, naar de staar alene, let kan
komme til at føre den nationale Aand paa Afveje. Normændenes
Kraft, Energi, Selvfølelse, Hensynsløshed var et fortræffeligt
Element i den fælles Folkekarakter, saa længe den blandedes sammen
med det noget mere blide, bløde, slappe, eftergivende Naturel,
som er os Danske egent, og netop ved Blandingen og Foreningen
af de to Elementer fremkom der en fælles Nationalkarakter, som
havde et ganske bestemt og særligt Præg. Det har, set fra
Nationalkarakterens Standpunkt, været en Ulykke for begge Folk,
at de er blevne skilte ad. Den norske Kraftudvikling er derved
bleven uden nogen Modvægt og giver sig Luft endogsaa den
Dag i Dag med en saadan Voldsomhed og Hensynsløshed, som
gjaldt det at sprænge Fjelde og kaste hinanden — eller andre —
Stykkerne i Hovedet, og vi Danske har unægtelig i Tidernes Løb
mere og mere udviklet netop det slappe og bløde og eftergivende
i vor Karakter. Der skal gaa lang Tid hen, før det vil lykkes
enten Normændene at blive noget besindigere eller os at blive
lidt mere kraftige og energiske. Vist er det, at i den Periode,
der fulgte efter 1814, var Slappelsen af den danske Folkeaand
bleven saa umiskendelig og gjorde sig i den Grad gældende paa
alle Omraader, at den paatrykte Tiden et sørgeligt Præg af
Stilstand, Tunghed og aandelig Dvale. Ulykker af alle Arter styrtede
ned over Landet. Det var ikke blot Tabet af en betydelig Del af
Riget, Formindskelse i Indtægter, Formindskelse af Folkestyrken
og af Hærens og Flaadens Kræfter, men det var tillige de fortvivlede
økonomiske Forhold, der udviklede sig som en Følge af den
lange Krigsperiode, der jo først endte med Slaget ved Walerloo.
Disse Aar, fra 1814 til langt hen i Tyverne, ja til ind i
Trediverne, er derfor betegnede ved en almindeüg Nød, Armod og
Afkræftelse, om hvilken man i vore Dage næppe kan gøre sig
nogen Forestilling, men om hvilken Optegnelser fra den Tid giver
et yderst mørkt Billede. Nutidens Sorger over Industriens og
Haandværkets Mangel paa Virksomhed, over Handelens Slappelse
og Agerdyrkningens Tilbagegang, kort sagt over „de slette Tider*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
