Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. St. A. Bille: Det national-liberale Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742
Det national-liberale Parti.
Tid for at finde, „hvem der er Imprimatur i Aar"; i mere end
en Bog fra før 1848 vil De finde Paaskriften „Maa trykkes. Reiersen"
— han var nemlig dengang Imprimatur. Hele denne Tilstand
maatte virke i høj Grad lammende paa al national eller liberal
Aand. Ganske vist kom der en noget friere Strømning frem,
efter at Julirevolutionen havde rystet Verden, forjaget
Bourbonerne, indsat Orleans’erne og gjort Brud paa hele det trykkende
tyranniske Herredømme, som udøvedes af den hellige Alliance
med den russiske Gzar i Spidsen. Fremskridtet blev ikke stort.
Ogsaa efter 1830 levede Reaktionen, Czar Nicolaus’s og
Metter-nichs Reaktion, højt i Europa; det tyske Forbund og Preussen
kappedes om, hvem der kunde bringe det videst i at undertrykke
enhver friere Rørelse, og man gik saa vidt, at der f. Eks. udkom
et tysk Landeforbud imod alle Heinr. Heines Skrifter, ikke alene
dem, han havde udgivet, men ogsaa alle dem, han herefter maatte
forfatte. Dog, den tændte Gnist lod sig ikke slukke, Dampen
blev ved at udvikle sig, skønt Ventilerne holdtes tilspærrede.
Julirevolutionen fik ogsaa for saa vidt sine Følger her
hjemme, som Frederik VI fandt sig foranlediget til at indføre
raadgivende Provinsialstænder. Det ser ud som en lille
Frihedsbevægelse og var vel ogsaa ment som en saadan, men for os,
efter vore Vaner og Nutidens Opfattelse, maa hele Bevægelsen
siges at have været ganske overordentlig tam. Det højeste,
Stænderne kunde gøre, var at give Raad; deres Initiativ indskrænkede
sig til, at de kunde indgive allerunderdanigste Petitioner, hvori
de kunde udtale deres Ønsker; men om de blev tagne til Følge
eller ikke, beroede paa den enevældige Konge, hvis Opfattelse er
koncentreret i det mindeværdige Udsagn: „Vi alene vide, hvad der
tjener til vort Folks Bedste." Stænderne kunde tilraade Ændringer
i de forelagte Lovforslag; men ogsaa her beroede det paa den
enevældige Konge, om han vilde rette sig efter Raadet eller ej.
Værre endnu end dette Lavmaal af konstitutionel Frihedsret, som
blev tilsagt i 1831 og gennemført i 1834, var Stændernes
Splittelse i de 4 Provinsialforsamlinger: i Roskilde for Østifterne, i
Viborg for Nørre-Jylland, i Slesvig for Slesvig og i Itzehoe for
Holsten. Denne Adsplittelse i 4 Forsamlinger har vistnok været
beregnet paa yderligere at lamme de Frihedsimpulser, som kunde
komme fra disse raadgivende Institutioner, men fra et politisk
Synspunkt medførte det en overordentlig stor Fare for den
danske Ståt, som den dengang var sammensat, saaledes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
