- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
768

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Carl Ewald: Den yderste Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

768

t>em yderste ßag.

„Du sidder ikke pænt,* sagde Fru Hansen.

Henny satte Foden ned og saa op mod Huset.

„Moder!"

Fru Hansen snøftede.

„Kan du huske i gamle Dage, naar Fader sad her og røg
sin Pibe og du strikkede, og jeg spillede Bold i Græsset. Og naar
jeg saa skulde i Seng og havde sagt Godnat og løb op ad Gangen ...
kan du saa huske, hvordan jeg puttede mig i Kartoflerne og
kukkede, til Fader blev vred, og du maatte op og trække af med mig,
for at han ikke skulde skænde?"

Fru Hansen havde fat i hendes Haand og klappede den
ustandselig mellem sine.

„Det var den Gang, vi havde Laurine," sagde hun.

„Nej ... det var før Laurines Tid."

„Vist ikke nej," sagde den gamle. „Jeg husker det saa
tydeligt."

„Ja, men du husker nu alligevel fejl, Moder. Laurine kom
til os det Aar, Bedstefader døde. Den Gang havde vi Anna ...
fra Overdrevet."

Fru Hansen rystede paa Hovedet.

„Det var Laurine. Det var jo netop en Aften, jeg fulgte
dig °P> Je£ fandt hendes Tyvekoster i Kartoflerne. Der laa en
hel Krukke Smør og to af de gamle Skeer omme ved
Konditorens Gærde."

„Gud ved, hvor hun er henne," sagde Henny. „Som jeg
græd, da hun kom bort."

„Hun er saamænd nok i Tugthuset, den snavs Tøs," sagde
den gamle.

Konditoren havde lagt Armene paa Stakittet og hilste over.

„Rejser saa Frøkenen virkelig i Aften?"

„Det gør jeg, Jensen."

„Det bliver et Tab for Byen," sagde han og lettede igen
galant paa den hvide Hue.

„Det gør det."

Han lo lidt forlegent, og Fru Hansen rystede paa Hovedet.

„Gudbevares ... det er ikke for det ... jeg siger rigtignok
Hovedstaden. Om en anden en kunde, blev man jo ikke
Natten over i dette her Hul."

„Nej," sagde Henny. „Vil De hilse Deres Moder fra mig."

„Mange Tak," sagde han og gav sig paa ny i Lag med Ribsene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free