Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Ipsen: Fremmedord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792
Fremmedord.
til Smag og Takt med Hensyn til, hvor vidt man i hvert enkelt
Tilfælde bør gaa. Hvad for Resten de nævnte Eksempler angaar
(ph’s Overgang til f, ch’s til k og eu’s til ø) synes Vanskelighederne
særlig ringe, og det er ikke godt at vide, i hvilke Tilfælde man
ikke skulde kunne foretage en Omskrivning. I alt Fald vil
Betænkelighederne da ikke kunne være af anden Art end dem, der
altid indfinder sig ved Fordanskningen af Fremmedord, nemlig
Vanskeligheden ved at skære de meget sjældne og lidet benyttede
Fremmedord over samme Kam som dem, der daglig benyttes og
af alle KlasserMen skulde man lade sig skræmme deraf, vilde man
aldrig kunne indlade sig paa Fordanskning af noget fremmed
Sprogelement.
Selvfølgelig er det fortjenstligere at berige vort Sprog med
et godt nydannet Ord end at flikke og tildanne lidt paa et
Fremmedord; men hvor stor den nydannende Evne i Sproget end
for Tiden er, vil den dog ikke kunne overflødiggøre Anvendelsen
af mange Fremmedord eller hindre Tilførslen af ny. Navnene paa
en stor Mængde moderne Opfindelser modtager vi fuldfærdige fra
Udlandet sammen med Genstanden selv, saasom Telefon, Fonograf,
Centrifuge, Bicycle, Influenza. Det synes paa en Gang
fordringsfuldt og upraktisk at gaa hen og kalde et nyt opdukkende Fænomen
med et andet Navn end det, hvormed alle andre Nationer
benævner det.
Men dertil kommer endnu én Betragtning: Naar de
konservative Retskrivere er saa bange for at øve Vold imod et
Fremmedords Former, saa overser de, at disse Ord. til Trods for
den korrekte Form, hos os har faaet en anden Udtale, end de har
i deres Hjemland. Ord som Fontaine, Bataillon, Discretion, Bataille,
om man skriver dem nok saa korrekt, er jo i vor Udtale helt
andre Ord end de tilsvarende franske. Der synes da ikke megen
Grund til at værge om Legemet, den ydre Habitus, hvor Sjælen,
Lydejendommeligheden, er tabt2). Og at dette er sket, har maaske
nu og da netop sin Grund i den Nænsomhed, hvormed man har
vaaget over Ordets Form. Skriver man — korrekt — Billet, saa
3) De samme Folk, der uden Betænkelighed skriver Salme, vil betænke sig
paa at skrive Sy koloni — og ingen er endnu faldet paa at rore ved
Pseudonym. En haandgribelig Inkonsekvens!
2) Der er mere Mening i at efterligne Lyden i det fremmede Ord. som
Svenskerne tror, naar de skriver ras (Race), promenad (Promenade)’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
