Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
812
Teatrene.
Forestillingen eller Optrinet var forbi, eller da den paagældende Skuespiller
forlod Scenen, gav det pludselig et svagt Sæt i Dem. De „kom til Dem
selv igen*, De ligesom vaagnede. For saa vidt kan man jo gerne sige, at
Teatret virkelig skal bringe os til at drømme, det skal hypnotisere os.
Men — Drøm og Drøm er baade to og ti Ting, og de hypnotiske
Tilstande er indbyrdes meget forskellige. Tilskuer-Hypnosen er af en anden,
lettere Art end hin Digter-Hypnose. Den sidstnævnte er saa omfattende,
at der opstaar Hallucinationer, det vil sige, man ser og hører noget,
skønt der i den ydre Virkelighed er slet ingenting. Den førstnævnte
derimod, Tilskuer-Hypnosen, er saa begrænset, at der blot opstaar
Illusioner, det vil sige, man ser og hører noget anderledes, end
det i Virkeligheden er. Der skal følgelig ved Scenekunsten, som
ved al Kunst, ikke spørges om, hvorvidt Dit eller Dat er
hallucinations-vækkende, men om, hvorvidt det er illusions-vækkende. Og
saa vil man hurtigt faa Bugt med adskillig ørkesløs Snak og
adskillige golde Forsøg. Tag det primitive Scene-Udstyr i Modsætning til
de moderne Dekorationer! Figurerne i et Teater-Optrin skal f. Eks.
befinde sig i en Gravhvælving: vil da et broderet Gardin — eller en som
et Kælderrum malet Dekoration lettest indbilde vore Øjne, at de ser
Gravhvælvingen? Og tag Deklamationen! Her er f. Eks. en
Kærligheds-Scene mellem to: vil saa et entonigt Sing-Sang — eller en Efterligning
af virkelig forelskedes Tonefald lettest indbilde vore Øren, at de
to elsker hinanden? Selve det berømmelige Flors Forhæng er saa
lidt en Illusions-Befordrer, at det tværtimod er en stor
Illusions-For-dærver. Thi det tilslører alt Minespil, og det gør det umuligt for
Skuespilleren at virke med sit Blik. Men blandt alle Midler til at fremkalde
just den særegne Hypnose, hvori en Tilhører og Tilskuer skal
hensættes, er Blikket maaske det kraftigste. Enhver stor Taler eller
Skuespiller har skyldt sine udtryksfulde Øjne omtrent Halvdelen af sin
Storhed. Store Skuespillere ved ogsaa udmærket godt, at Tilskuerne
„hænger" ved deres Øjne, medens de spiller, mange, mange Gange mer
end de hænger ved deres Mund, — og de indretter sig derefter.
Herman Bang sagde i det Causerie, hvormed han indledte
„L’Oeuvres* Forestilling, at de unge Franskmænds Reformer havde i alt
Fald Værd som Forsøg: „thi hvor der søges, findes der*. Nej der gør
ikke. Hvis man ikke er fortrolig med de Forhold, som det kommer an
paa, finder man under Millioner Forsøg intet andet end unyttige
Snurrepiberier. Det er sandt, at selv Snurrepiberier kan vække en Slags
Interesse; men den Interesse forsvinder endnu hurtigere end Græsset paa
Marken, hvorom der tales i Bibelen . . .
Saa blot endnu nogle Bemærkninger om det Par forældede
Gestus og den tableauagtige Ubevægelighed, som den franske Trup nu
og da søgte at virke med! Ja, sagde kloge Høns, den passede saa godt
til Maeterlinck; for hans Figurer er saa hemmelighedsfulde! —
Maeterlinck er undertiden, naar han drømmer sit Stykkes Handling, vildt
overtroisk. Han har Ideer om psykisk Fjernsyn og Fjernvirkning, som
overtrumfer de taabeligste Spiritisters. Der ligger f. Eks. en ung
Slotsfrue og skal dø: da saa Dødsøjeblikket nærmer sig, fisles det instinkt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
