Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Georg Brandes: Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
822
Kohélet.
fuldt, og Floderne løber tilbage til det Sted, hvorfra de løb ud —
for at løbe paany.
„Alt dette er det trættende at forklare. Mennesket kan
ikke gøre Rede for noget. Øjet mættes ikke af at se, Øret fyldes
ikke af at høre."
„Det, som engang har været, det vil vorde paany. Det,
som er sket, vil ske igen. Der gives intet nyt under Solen. Hvis
en siger dig om noget: se, det er nyt! saa tro ham ikke; det har
allerede været i fordums Tider før os. Fortidens Mennesker
huskes ikke mere, og om Fremtidens Mennesker, som skal komme,
vil der ikke blive bevaret noget Minde hos dem, som kommer
efter dem."
Der er i denne saa ihærdigt og saa veltalende forkyndte
Overbevisning om Tilværelsens Kresløb noget, som frembyder et
Berøringspunkt med bestemte græske Tænkere, hvem Forfatteren
rimeligvis alligevel ikke har kendt.
Da Spørgsmaalet om en Begyndelse af Verdensaltet rejste
sig for de helleniske Filosofer dels derved, at Enkeltvæsnernes
Opstaaen og Forgaaen lagde dette Spørgsmaal nær, dels derved, at
de saa Jordkloden undergaa Forandringer og ikke var tilbøjelige
til at betragte Luft, Vand og Jord som oprindelige Elementer —
da var det ældste Svar det, at Verdensaltet maatte have en
Begyndelse og en Ende; det er alle de gamle Kosmogoniers Svar.
Da Tanken imidlertid haardnakket gik bag om Begyndelsen og heller
ikke formaaede at fatte det ubetingede Verdens-Endeligt, naaede
man snart til Forestillingen om en uophørlig Forvandlingsproces.
Denne kunde atter kun opfattes paa en af to Maader, enten som
en Cirkel eller som den Bane, et kastet Legeme beskriver, altsaa
som en Fart mod et ukendt Maal. For denne sidste Mulighed
talte ingen kendt Analogi, men for Historiens Cirkelgang talte
meget: Planternes Spiren, Visnen og Selvfornyelse, desuden Stoffets
Kresløb, der allerede blev indset af Heraklit. Det var derfor
denne Forestilling om en Begivenhedernes Kresbane som
Pytha-goræerne ansaa for den sande.
Men hvad der hos Grækerne blev en Lære, en videnskabelig
Overbevisning, det er hos den israelitiske Forfatter kun den
erfarne Verdensmands Livsfilosofi; den har intet teoretisk Grundlag,
men den anvendes praktisk til at modarbejde illusoriske
Forhaabninger, urimeligt Sværmeri, utidig Fortvivlelse og skaffe Sindet
Ligevægt ved Indsigten i alle Bestræbelsers Begrænsning. Derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
