Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Georg Brandes: Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
824 Kohélet.
den logiske Traad springer, virker Versene som lette Mellemspil.
Svage Rim kan give en Forestilling om Virkningen.
Kohélet gennemgaar nu efterhaanden alle de Sysselsættelser,
han i sit Liv har grebet, og som han har fundet lige frugtesløse.
Han har prøvet Lystighed og Vin og alle Rigdommens Glæder,
har bygget og plantet, haft Hjorder og Slaver, Slavinder og Kvæg,
haft Sangere og Sangerinder, haft fuldt op af Kvinder, af Magt
og af Virksomhed, men alt var det Tomhed, til ingen Glæde
eller Nytte. Han har søgt Visdom; thi han indsaa, at den vise
er mere værd end Daaren, vandrer i Lys som denne i Mørke,
men snart begreb han, at den vises og Daarens Lod er ens;
begge dør og begge glemmes. Han indrømmer og fastslaar, at en
elsket Kvindes Selskab er et Gode; men i Almindelighed er
Kvinden en Fare; en Fjende, der besnærer og fanger; beskere
end Døden.
Det er da bedst at leve ugift. Men ogsaa den ugifte bærer
sig taabeligt ad. Han arbejder og gør sig Livet surt og samler
til Arvinger, der aldrig vil skænke ham en Tanke. Magt bringer
ingen Lykke; men den magtesløse er endnu langt ulykkeligere,
undertrykt og forpint som han er af dem, der ikke røres ved
hans Taarer. Overmanden martrer sin Undermand, og Ligemænd
fortærer i misundelig Kappestrid hverandre.
Det er, fordi Straffen ikke følger i Brødens Spor, at
Menneskene saa frækt fordrister sig til Ugerninger. En Synder, der
hundrede Gange har gjort Uret, bliver gammel og hædret. Vi
har vel lært, at det gaar dem vel, som frygter Gud, og at den
ugudeliges Dage er faa, men vi oplever, at der times den
retfærdige en Lod, som var han uretfærdig og omvendt.
I Almindelighed vil man finde, at Fyrsterne er Fraasere
og Tyranner, Satraperne bestikkelige Udsugere, Menigmand tankeløs
og kuet, Troner og Domstole Uretfærdighedens Sæde, Livet i det
hele saa trist, at man fristes til at misunde de døde og end mere
de ufødte.
Men som Tilværelsen nu en Gang er, maa man tage sit
Parti og gøre det bedste ud af den: arbejde efter Evne, thi sød
er Arbejderens Søvn, og glæde sig ved sit Arbejdes Frugt med
en Kvinde, man elsker; agte paa de Vilkaar, Livet byder; ikke
handle i Utide, men gøre enhver Ting til dens berammede Tid;
ikke være overilet og ikke være dorsk; vogte sig for overdreven
Attraa efter Rigdom og Visdom, men ogsaa undgaa Fattigdom og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
