Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Vedel: Spillets Formler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
863 Spillets Formler.
Kulturideal, at hele Sjælelivet ligger aabent i fuldt, klart Dagslys;
Kulturudviklingen forudsætter netop og bygger paa en jævn og
stadig Nedfældning i det ubevidste af, hvad der tidligere optog
Bevidsthedens Synskres; kun ved denne Nedfældning bliver der
Plads til et højere Bevidsthedsindhold. Og saadant er — for at
komme tilbage til vort Emne — netop Tilfældet her. Motivet
kræver for at naa sin folde Tilfredsstillelse, at det, som er Midlet
og det afledede, kommer til at optage Bevidstheden helt og staa
for den som sit eget Formaal, ganske skyggende for det bærende
Motiv. Den Mekaniker, der vil studere Matematik til Brug for
sin Virksomhed, maa midlertidig gaa helt op i Matematiken, for
at det skal blive til noget, og dyrke den for dens egen Skyld
uden Tanke paa Anvendeligheden. Og saaledes fyldestgøres vore
Kræfters Trang til Liv ikke fuldt, saa længe den selv er os
bevidst og vor Virksomhed føles som blot Middel til Trangens
Tilfredsstillelse, men først helt, naar Virksomheden optager os
saaledes, at Tanken om „hvorfor"-et ikke spiller nogen Rolle for
os o: naar vi lever Livet for Alvor.
Det, der for vort bevidste Liv er Maal, er for Naturen kun
Middel. Naturen „narrer* ikke — som Schopenhauer siger —
vort bevidste Liv, de bevæger sig ad samme Vej, men hin ser et
Stykke længer end dette; hvad der for det er Rejsens
Endepunkt, er for Naturen kun en Station. Men til Gengæld — og
det er i Grunden den rettere Synsmaade —: hvad for os er
Middel, er for Naturen Maal. Thi Gangen hen ad Vejen i Retning
af Maalet» det er egentlig det værdifulde for Naturen, — den
tilfredsstiller i sig selv Kræfternes Trang til Virksomhed. Men for os
er det kun Midlet. Hele vort Uv gaar jo hen som Arbejde for
visse Formaal. Vi arbejder for eget eller Families Underhold,
stræber fremad mod en Stilling, en Formue, arbejder paa et
Værk, kæmper for en Sag. Men hvis Døden en skønne Dag
kommer og tager os bort, og vi hverken faar samlet den Formue,
vor Alderdom skulde have nydt, og ikke heller bliver færdige med
den Bog, som skulde gøre os berømte, eller faar oplevet, at den
Frihedens Dag oprinder for vort Land, som vi har slidt for — er
saa det hele spildt — ligger det hele Liv knust og har været uden
Udbytte? Eller lad os se over hele Menneskeslægten! Hvis
der en skønne Dag dukker en Komet op og støder med sin Hale
mod Jorden, saa den ryger i Stumper, — og der bliver vinket af
for den Guldalder og den Gudeslægt, som hele Udviklingen slider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
