Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Jens P. Sundbo: Jordspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jordspørgsmaalet.
911
Gad og Prof. N. C. Frederiksen indbragt Lovforslag om
Lensgod-sernes Frigivelse. Medens Mellempartiet i en derom afgiven
Betænkning stærkt fremhævede de nationaløkonomiske Fordele ved
Lovens Gennemførelse, havde Mindretallet Berg og N. Andersen
imidlertid stærke Betænkeligheder, navnlig fordi man mente, at
Fæsterne vilde faa det ringere, naar Godserne blev Genstand for
Køb og Salg. Og Bondevennen Alberti sluttede sig fuldt ud til den
af Godsejer Jacob Scavenius fremsatte Anskuelse, at det vilde
være et betydeligt nationaløkonomisk Tab for Landet, hvis
Lens-godserne ophævedes. Skønt daværende Justitsminister Krieger i
de to følgende Aar fremsatte et lignende Forslag, lod det sig da
heller ikke gøre at opnaa noget Resultat.
Det var dog sikkert Efterdønninger fra denne Bevægelse paa
Rigsdagen, der bragte Jordudstykningsspørgsmaalet frem paa
Halvfjerdsernes Folkemøder. For de politiske Ledere traadte
Storpolitiken snart i Forgrunden. Men der lød dog af og til en Røst, som
fastholdt Udstykningsteorien, og der fremkom efterhaanden ny og
selvstændige Forslag. Medens ældre Politikere havde stillet Kravet
til Lovgivningsmagten, foreslog f. Eks. en af Husmandsdriftens
ihærdige Talsmænd, Højskoleforstander A. Jørgensen, Høng, at
danne en „Udstykningsforening*, hvis Medlemmer skulde betale
25 Øre ugentlig, indtil man havde en Kapital paa 300,000 Kr.
Denne Forening skulde derefter købe en Herregaard, udstykke
og bebygge den i mindre Parceller1). Denne Plan er dog
ingensinde realiseret.
Enkelte Godsejere har derimod forsøgt at løse
Spørgsmaalet ved at give deres Daglejere „Jord til en Ko" som en Del
af Lønnen. Dette fører imidlertid alt for let til en ny Form for
Hoveri. Arbejderen vil i hvert Fald ofte føie sig mere afhængig
af Arbejdsgiveren, og naar Jorden udgør en Del af Lønnen,
medfører det altid den Ulempe, at Arbejderen skal være selvstændig
Jordbruger, hvad enten han egner sig dertil eller ikke. Dette
Forsøg fra Godsejernes Side har imidlertid givet Anledning til, at
Landboforeningerne har nedsat Udvalg, der skal undersøge,
hvorledes man bedst kan skaffe Landarbejderen Jord. Disse
Overvejelser har dog endnu ikke ført til noget praktisk Resultat, og de
er da nærmest et Bevis paa, at man fra de forskelligste Sider
famler efter en Løsning af Spørgsmaalet.
x) „Husmandsvennen* 189:2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
