Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Oscar Hansen: Fra David Humes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
930
Fra David Humes Tid. 930
Ungdoms og hans Livs egentlige Stordaad: „ Trea tise* (1738)
skaffer ham ganske vist kun 50 £ for de to først udkomne Bind,
men naar det erindres, at han da var en ukendt Forfatter, samt
at Bogens Emner laa den store Læseverden saa Qernt, undrer
man sig snarest over, at den betaltes saa godt. Kant, der var
en Mand paa henved 60 Aar, da han udgav „Kritik der reinen
Vernunft", og var en anset Forfatter og Universitetslærer, fik
knapt 30 f for nævnte Bogs første Udgave.
3. Den stærke Interesse, som Hume vedbliver at nære for
sine Forfatterhonorarer, træder mærkeligt nok ikke frem i hans
Stilling til Spørgsmaalet om litterær Ejendomsret, uagtet dette
Spørgsmaal kommer frem mod Slutningen af hans Liv. En Lov
om „Copyright" var bleven forelagt Parlamentet, da Overhuset i
Begyndelsen af 1774 bestemte, at Forlagsretten kun skulde være
beskyttet i 14 Aar; derefter skulde Ejendomsretten atter tilfalde
Forfatteren, saafremt denne levede, og forblive hos ham de næste
14 Aar. Bestemmelsen var ikke ny, den stammede fra Dronning
Annas Tid; den blev blot paany indskærpet; thi Skik og Brug
havde for længst godkendt den Opfattelse, at naar en Forlægger
havde betalt Forfatterhonorar, da tilhørte Værket ham. Imidlertid
optrykte London- og Edinburg-Boghandlere hverandres
Forlagsartikler, og Spørgsmaalet om, hvorledes det forholder sig med
Ejendomsretten, bliver brændende, da Taylor 1769 havde optrykt
Thomsons „Seasonsa, til hvilken Bog Miller omtrent 40 Aar
tidligere havde tilkøbt sig Ejendomsret. Denne lod hin anklage og
fordrede en Erstatning paa 200 f. Dommen, ved hvilken Taylor
dømtes til at betale en Erstatningsbøde paa en Shilling samt 40 Sh.
i Omkostninger, vækker Opsigt ved en lille Tale, som Rettens
Præsident, Lord Mansfield, holdt. Han ytrede: „I 12 Aar har
jeg præsideret i Retten, og i de 12 Aar er det første Gang, at
Rettens Medlemmer ikke er blevne enige. Hidtil har enhver
Kendelse, Bestemmelse, Regel eller Dom været afsagt enstemmigt".
Flere lignende Sager kommer nu frem; en af dem føres for selve
Overhusets Skranke og fremkalder den omtalte Indskærpelse af
Dronning Annas Lov. Underhuset fordrede da en Lov til
Beskyttelse af litterær Ejendomsret, men den endelige Afstemning
viser, hvor lidt Sagen havde formaaet at vække Husets Interesse
i den politisk stærkt bevægede Tid. Forslaget vedtoges med 54
Stemmer imod 16. I Overhuset blev Loven derpaa forkastet med
mod 12. Ved Behandlingen af Loven udvises baade Skarp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
