Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Til Hyrdefløjtens Toner. Melodrama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 Til Hyrdefløjtens Toner.
Den unge Vandrer
ser sig om.
Men Slottet? — er der da ikke tilbage
En eneste Rest af de glade Dage?
Den gamle Kvinde.
Nej Tomten er ryddet og strøet med Salt:
Bedehuset har slugt det alt.
Den unge Vandrer
trækker paa Skaldrene.
Saa maa vi tilbage igen med din Skøjte —
Den gamle Kvinde
Bi lidt! jeg kan skære dig en Fløjte.
Den unge Vandrer
ler.
Aa, mig skal du ingen Fløjte skære —
jeg er ikke „grøn* — lad du bare være!
Den gamle Kvinde
drager en Kniv op af Lommen, skærer en Gren ar en Busk og tildanner en Fløjte, alt imedens
hun siger:
Jo vist er du grøn — og vær glad derfor;
i denne Tid, som vi kalder „vor"
— fordi ingen anden Tid’ gider haft den —
i den staar Livstræet tappet for Saften,
frønnet i Marven, sprukket i Stammen,
— mens Bedehus-Flokken synger sit Amen.
Dog, Bedehus-Flokken er ikke den slemmeste —
de har dog noget, hvorpaa de tror,
og medens de banlyser Glæden paa Jord
og sukker af Angest for Svovel-Pølen,
saa holder de Livs-Baaden ret paa Kølen
og taaler ej Slinger i Salighedsvalsen —
nej, der er Folk, i Rækken de fremmeste,
dem har vi faaet for Tiden paa Halsen,
de stræber efter det borgerligt-nemmeste,
stræber mod Magten af yderste Evne —
uden en Bid for de andre at levne:
afpasset har de et Livs-Ideal
efter en halv-fin Spisehussal,
hvor Kristus rangerer med Odin og Thor —
mens hverken paa Krist eller Odin de tror;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
