Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vilh. Lassen: Landbruget og Toldreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Landbruget og Toldreformen.
Ulrich, Sophiendal. Af disse har Proprietær Andersen
Tilbøjelighed til Frihandel; de øvrige kalder sig Opportunister, men man gaar
dem dog vist ikke for nær ved at sige, at deres Tilbøjeligheder
gaar i Retning af Beskyttelse. — Komiteen valgte Redaktør H. Hertel
til sin Sekretær; Hr. Hertel havde kort forud skrevet en Piece,
hvori han forlangte Told paa næsten alle Landbrugsprodukter.
Hans Valg til Sekretær var da et Vidnesbyrd om, ad hvad Kant
Vinden blæste, da Arbejdet begyndte.
Nu er det endt.
Vi har imødeset dets Resultat med megen Interesse.
Spørgsmaalet om Landbrugstold berørte vi ifjor i et Par Artikler
i „Tilskueren". Det blev i dem hævdet: 1) at det første
afgørende agrariske Slag her i Landet vilde komme til at staa for
og imod Landbrugsbes kytt else; 2) at Kampen paa dette Felt vilde
blive indledet med Kravet om Told paa Hvede, Heste og Majs
til Brænderibrug. Ved at gennemgaa den fremkomne
Toldbetænkning skal vi se, i hvilken Grad disse Spaadomme er gaaede
i Opfyldelse.
Vi gaar lige løs paa Afsnittet om Landbrugstolden. Naar
man læser denne Del af Betænkningen, frigør man sig ikke for
Indtrykket af en mærkelig Energi løshed i den. Udvalget eller
dets Flertal stiller ikke bestemte Forslag. Man vejer
Betænkeligheder paa den ene Side op mod Betænkeligheder paa den anden,
man kører én Argumentrække op for Beskyttelse, en anden
Argumentrække op mod den: og ikke sjælden lader man Læseren i
fuldkommen Uvidenhed om, hvilken af Rækkerne Udvalget anser
for den stærkeste.
Det første, der undersøges, er Spørgsmaalet om Tolden paa
Hveden. Vi har Overskuds in d førsel af Hvede i Danmark, og
hermed er Betingelsen opfyldt for, at Told overhovedet kan have
nogen Indflydelse paa Hvedens Pris. Hveden er falden forholdsvis
mere i Værdi end de andre Kornsorter, og en moderat Told paa
Hvede bør — i Følge Udvalget — kun have til Formaal at hæve
dette Misforhold i Prisfaldet, men heller ikke mere. Gaar man
videre, vil Hvededyrkningen blive saa fordelagtig, at Hvedearealet
vil tiltage betydeligt, Overskudsindførselen vil ophøre og med den
Toldens Virkning. Udvalget argumenterer helt igennem til Fordel
for en saadan moderat Hvedetold; først til allersidst kommer
denne Sætning: „Paa den anden Side bør det heller ikke glemmes,
at Hvede er Brødkornet for en Del af Befolkningen’4. Trods denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
