Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vilh. Lassen: Landbruget og Toldreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Landbruget og Toldreformen.
Men Stenen har ligget for længe. Det vil paa andet Dansk sige,
at hvis Landhusholdningsselskabets Betænkning overhovedet er
Beyis paa noget, saa er det paa dette, at Landbrugets
Udvikling i Danmark nu er ført saa vidt, at Korn- og
Kreaturtold er umulige. Saaledes vil rimeligvis efterhaanden
det almindelige Indtryk af denne Betænkning forme sig. Der er
ikke Saft eller Kraft i den til at indvarsle noget nyt. Den er
snarere at ligne med de mange smaa Suk, hvormed et stort Haab
udslukkes. Selv for Tolden paa Hveden, Majsen og Hestene tror
vi ikké, der vil blive gjort stort efter denne Betænkning. Endog
Forsvaret for disse Toldsatser er saa mat, at det ingen Bevægelse
skaber for dem.
Det er muligt, at Betænkningen havde faaet en kraftigere
Farve, hvis den var bleven skrevet for godt og vel 1 Aar siden.
Men Halvaaret Oktober 1893—April 1894 var et haardt Aar for
den agrariske Protektionisme. Vi havde haft den daarlige Høst,
og Landmændene havde ikke avlet Foder nok til deres forholdsvis
store Besætninger. Da tilbød sig det billige udenlandske Korn.
Russerne sendte os deres Overproduktion til fabelagtig smaa
Priser. Det kom Landmændene tilpas. De beholdt deres Besætninger
købte Kornet, lavede Flæsk og Smør deraf og solgte det til
forholdsvis gode Priser. Det var i Virkeligheden en ganske god
Forretning. De holdt Balance i Regnskabet med den; og Landet
undgik det store Tab, det vilde have været, hvis høje Foderpriser
havde tvunget Landmændene til at realisere store Dele af deres
Besætninger. Det billige Korn blev Landmændenes Redning.
Ved Hjælp af det slåp de meget bedre over det daarlige Aar,
end nogen af dem havde turdet haabe. I hvert Fald gjaldt dette
de ikke alt for store Landmænd. Men dette var dem et Argument
lige ind paa Livet. Havde der været Korntold, vilde de have
været ganske anderledes uheldig stillede.
Hvis det slaar til, at denne Betænkning er et Opgivelsens
Suk fra den agrariske Protektionisme, saa betyder det yderligere,
at den mindre Landbedrift har tilarbejdet sig den
økonomiske Førerstilling indenfor Danmarks Agerbrug.
Tolden vilde være bleven det store Landbrugs Allierede her i
Landet, som den er det i alle beskyttede Lande. Told er altid
Storproduktionens Ven. I det Landbrug, hvor Kornavlen er det
herskende, har de store Gaarde et Fortrin. Thi de avler Kornet
med de færreste Driftsomkostninger. Paa den anden Side har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
