Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vilh. Lassen: Landbruget og Toldreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Landbruget og Toldreformen.
her i Landet. Udvalget offentliggør som Bilag i Oversættelse et
Foredrag af G. B. Longstaff: „Om Landdistrikternes Affolkning14.
Dette Foredrag viser statistisk, at denne Vandring fra Land til
By ikke er noget for os særligt. Den synes at finde Sted i alle
civiliserede Lande. Udvalget gør særlig opmærksom paa, at
ifølge Longstaflfs Statistik er Landbefolkningens forholdsmæssige
Aftagen lige saa stærk i Frihandelslande som i Lande med
Industribeskyttelse, og bruger dette som Argument mod den Fløj af
Agrarerne, der vil have Industribeskyttelsen sløjfet, for at ikke de
beskyttede Erhverv skal trække Arbejdskraften fra Landet til sig.
Men her kommer Udvalgets Flertal i Strid med sin egen
Indledning til Betænkningen. Her hævdes det nemlig, at Beskyttelse
— i alt væsentligt — maa opretholdes for Byerhvervene, for at
disse kan aftage den Befolkningstilvækst paa Landet, som
Landbruget ikke selv har Arbejde til. Men naar Statistiken viser, at
Byerne i Frihandelslande godt nok aftager denne Tilvækst, ja
endog mere end Tilvæksten, saa er denne Betragtning ikke mere
noget Argument for Byernes Beskyttelse. — Denne Arbejdskraftens
Vandring til Byerne spiller en meget stor Rolle i Udvalgets
Betænkning. Naar hverken Frihandel eller Beskyttelse for Byerhvervene
er nogen Hjælp imod den, saa maa man søge Hjælpen ude paa
Landet. Udvalget angiver selv som Middel: „at støtte Dannelsen
og Udnyttelsen af intensivt drevne mindre Landbrug"; men det
tilføjer straks efter: „Men da dette Middel maa benyttes med en
vis Varsomhed, saa vil der o. s. v.a. Hvorfor saa megen
Varsomhed? Det er ikke let at se de Farer, man løber ved at forøge
de „intensivt drevne mindre Jordbrug*, selv om det ikke gik alt
for langsomt. Tyngdepunktet vilde glide endnu et lille Stykke
nedad i det mindre Landbrug; men var det nogen Ulykke?
Ved de smaa Jordbrug gør man Jorden mere værd i Handel og
Vandel; man forøger dens Udbytte; og selv den mest konservative
Betragtning af Samfundsforholdene synes at maatte kunne dvæle
med Velbehag ved disse smaa Besiddere, der grunder deres Eksistens
paa selvstændig Drift af Jorden. Den Slags Folk plejer ikke at
slaa de store Spræl. Landbruget bør kunne aftage sin egen
Tilvækst. Det kan det. Og Midlet er en fortsat Overgang fra
det store til det mindre Landbrug. Den vil give Arbejde og
Udbytte til Befolkningsforøgelsen og dermed standse den fortsatte
stærke Vækst af Byerne, der nu foruroliger saa mange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>