Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Helge Rode: Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 69
Morgenen.
Natten var baade tung og haard,
aabnede alle de gamle Saar.
Blege Skikkelser træde
frem i Mørket og græde.
Morgenen aabned sit Øje blidt,
huskede knapt, hvad ved Nat var lidt.
Saa sig omkring lidt forvirret, —
smilte fornøjet og plirred.
Natten endte en slidsom Dag,
vidste, at Haabet er kun Bedrag.
Alle Længsler begravet
stiger som Angst af Havet.
Morgenen smilte. Nej se dog — tys!
Søen rødmer ved Solens Kys.
Sol, over Jorden oprunden,
kyssed den midt paa Munden.
Natten sagde: Fortræd, Fortræd
gjorde du dig og de andre med.
Lykkestjernerne røde
flygted i Mørket og døde.
Morgenen smilte: Det har ej Nød,
Livet fører det i sit Skød,
Fremtiden er ikke bristet.
Nu — vi faar se, hvad jeg misted.
Natten græd over Grav og Død.
Morgenen sang i sin Skønheds Glød.
Livet og Lykken oprinder:
Stjerner og Roser og Kvinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
