Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Breve fra C. N. Rosenkilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra O.N.Rosenkilde
til konst. Direktar for det kgl. Teater H. G. Christensen.
Fordi man bedre taler sig ud hjemme hos sig selv. var det, at
jeg tillod mig at bede Dem om, ved Hr. Schwartzen, hvis De NB skulde
komme forbi min Bolig, da at træde indenfor. Jeg maae nødvendigt
udtale mig reent ud for Dem. Hvad kan det egentlig nytte Theatret at
jeg forbliver i dets Tjeneste, naar jeg ikke mere kan udføre Partier af
nogen virkelig Betydenhed? Det er vist, at den indvortes Tillid til mine
Kræfter, den er borte tildeels, og formindskes mere og mere. De kan
meget godt tænke Dem ind i, hvad den er for et vigtigt Værktøi til
Skuespiller-Værkets rette Udførelse. Jeg er idelig, hver Dag af og til
ilde tilmode, uden egentlig at vide, hvorfor. Jeg befinder mig altfor ofte
hele Timer slet. Jeg har næsten hver Dag Leilighed til at giøre den
Erfaring at jeg husker daarligere. Tænker jeg paa mine betydeligere
Partier, da er det altid kun for at melde Bestyrelsen, at jeg i det mindste
aldeles ikke før hen i Vinteren vil kunne udføre noget af dem. Paa
Hoftheatret, at spille M. Perrin, det stiller sig for mig som en latterlig
Modbydelighed. Jeronimus i Abracadabra maatte jeg efter flere Forsøg
frasige mig. Jeg vilde ikke kunne have lært den. Forresten vil De ogsaa
nok erindre at jeg indstændig bad om at være frie for den, da Talen var
førstegang til mig om Abracadabra.
Paa den anden Rolle har jeg hver Dag fat, den lader til kun
med Besværlighed at ville ind i Hukommelsen igien.
For mig stiller det sig som det retteste: at jeg nu lader det
være nok.
Naar jeg tænker mig: De sætter Repertoiret, og jeg saa maae
hver Ugedag eller oftere komme med Indvendinger, saa føier man sig en Gang
togange o. s. v. efter dem men man fortrædiges dog omsider, og bliver
utilfreds med mig tilsidst; — at gaae der som et gammelt Appendix,
det er da heller ikke videre rart.
Og hvad er saa dog det Hele? Nogle faa Partier have ved mig
nogen særegen Interesse, som M. Perrin den Ældste, Trop. Resten er
Roller som min Søn og Mantzius jo meget godt kunne erstatte mig i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
